evn-dk
Fullcourt
11. jun 2018 - 9:02

Bakken Bears tilknytter kenyansk forward

Bakken Bears henter deres første nye spiller til klubben i form af den kenyanske forward Tylor Ongwae.

Bakken Bears er godt i gang med forberedelserne op til den nye sæson, hvor det er lykkedes at forlænge kontrakterne med et par af sidste sæsons profiler.

Mandag morgen kunne klubben præsentere holdets første nye spiller i form af den 26 årige, kenyanske forward Tylor Ongwae. Ongwae måler 199 cm. og har spillet i flere forskellige, europæiske klubber.

Tylor Ongwae har været gennem det amerikanske collegesystem. Først spillede han to sæsoner for Bossier-Parish Community College, inden han spillede for NCAA I college-holdet Louisana Monroe Warhawks. Her blev Ongwae holdets mest scorende i sine to sæsoner.

Efter college gik turen til svenske Solna, der blev tvangsnedrykket til den næstbedste række efter indgåelsen af aftalen med Ongwae. Sidst på sæsonen fik han lov til at tage til Bakken Bears’ overmænd i FIBA Europe Cup i den forgangne sæson, italienske Avellino, hvor det blev til to kampe.

Siden blev det til et mindre vellykket ophold i svenske Södertälje trods gode statistikker i de europæiske kampe, en god halvsæson i Taranaki Mountainairs fra den bedste række i New Zealand, og senest har Ongwae spillet i schweiziske SAM MAssagno, der også har haft den tidligere Bakken Bears-spiller Jonas Zohore i truppen.

På Bakken Bears’s Facebook-side udtrykker Tylor Ongwae stor glæde ved at skulle spille for Bakken Bears i den kommende sæson, hvor han igen glæder sig til at prøve kræfter i Champions League-turneringen, som han tidligere har spillet i for svenske Södertälje.

Se highlights fra Tylor Ongwaes seneste sæson i Massagno.

-

Seneste nyheder

Assign a menu in the Left Menu options.