evn-dk
Fullcourt
3. dec 2017 - 16:03

Bakken Bears regnskab viser et minus på fem millioner

I dag kunne stiften.dk berette om endnu et kæmpe minus i Bakken Bears regnskab for sidste sæson. I følge mediet, så mangler klubben næsten 5 millioner kroner fra sidste sæson.

Grunden til det, lidt med makabre tab, skyldes mest Bakken Bears’ deltagelse ved Champions League. En turneringen, som ellers var planlagt til at skulle give overskud pga. bedre pengepræmier.

Disse pengepræmier vejer og desværre ikke op, for de mange udgifter klubben havde på transport i sidste sæson.

“Tallene minder noget om sidste år. Men ændringen er, at vi har spillet flere internationale kampe, fordi vi kom med i Champions League – og at Champions League gjorde, at vi både hentede en ekstra spiller samt styrkede os administrativt fordi det var så stor en opgave, vi var i gang med,” fortæller sportsdirektør Michael Piloz bl.a. til Stiften.dk

Piloz fortæller desuden at klubben uden problemer kunne gå i nul, hvis man vel at mærke trak sig fra de europæiske turneringer. Dette er dog langt fra en mulighed for Bakken Bears, som har store ambitioner. Han fortæller desuden at klubben har en række sponsorer, der støtter op økonomisk om det europæiske eventyr.

Et andet sted der kunne spares, det er naturligvis på spillerbudgettet eller på administrationen, men den vej ønsker klubben heller ikke at gå.

“Det koster penge at have ambitioner. Og vi vil ikke have et setup, hvor det hele falder sammen hvis det begynder at gå skidt sportsligt. Og det gør det ikke med den organisation, vi har. Men det er ikke planen, vi skal blive ved med at tabe så mange penge. Tværtimod,” siger klubejer Claus Hommelhoff ligeledes til Stifen.dk

I følge ham skal klubben, som han beskriver som et stærkt brand, også prøve at kigge på andre indtægtsmuligheder, herunder merchandisesalg, højere sponsorater og bedre entreindtægter.

Bakken Bears kan være glade for at have en pengemand, som Claus Hommelhoff i baghånden, så længe de vil ud og spille europæisk. Omvendt er det også vigtigt for både klubben og dansk basket, at man i sporten har en mand, der tror på dansk basket i det omfang som han gør.

Læs hele artiklen fra stiften.dk her

Kommenter på artiklen:

Seneste nyheder