fbpx
Find os her

Basketligaen

Bakken Bears er Danmarksmestre for tredje år i træk

Bakken Bears er endnu en gang Danmarkmestre. Dette skete efter dagens fjerde kamp, hvor Bakken Bears ubesejret gik igennem finaleserien mod Horsens IC. Det fjerde opgør endte med en sejr til Bakken Bears med cifrene 76-91.

Foto: Svante Brink

Hvis ikke at Horsens stod med ryggen mod muren før, så gjorde de det ihvertfald efter lørdagens nyhed omhandlende fyringen af cheftræner, Arnel Dedic, grundet en batalje i omklædningsrummet i pausen i kamp tre forleden.

Forinden bataljen i pausen havde den nu tidligere cheftræner diskuteret frem og tilbage med De Gules Brandon Tabb på gulvet under kampen, og Tabb endte med ikke at være tilstede i Vejlby-Risskov Hallen i hele anden halvleg.

Alt dette førte til fyringen af succestræneren, Arnel Dedic. Horsens IC stod derfor torsdag aften i en situation uden en cheftræner, og var bagud med 3-0 i finaleserien mod Bakken Bears. Torsdagens opgør var derfor en vind eller forsvind kamp for de forsvarende pokalmestre, Horsens IC. Havde man inden serien hentet en Unibet bonus online, så kunne man godt have fået lidt ekstra lommepenge hjem.

Vind eller forsvind for Horsens IC

Til fleres overraskelse var Brandon Tabb endnu en gang ikke til at finde i hallen af uvisse grunde, hvilket var et stort tab for Horsens IC, hvor amerikaneren strålede i kamp et og to. Dette betød, at den unge Oscar Jørgensen havde fundet sin vej til startopstillingen.

Den fjerde finale fik sig en rodet indledning, hvor begge mandskaber ikke fik point op på tavlen. Der skulle gå to minutter før, at Bakkens Michel Diouf kunne sænke den første scoring. Og herfra fortsatte Aarhusianerne med deres høje point-produktion, hvilket førte til et 11-0 run indtil, at Horsens´Darryl Tucker ramte en floater fik sat et stop på deres run.

Bakken spillede nøjagtigt ligesom i torsdags. Horsens havde svært ved at finde den frie mand, og afslutningerne var derfor ikke altid de ideelle set fra Horsens perspektiv. Men i den anden ende havde gæsterne især succes fra distancen. Bakken havde i løbet af første periode ramt seks 3´ere.

Stillingen efter kampens første ti minutter var 13-26.

Bedre defensiv indsats fra De Gule i lavtscorende periode

Ud til anden periode kom Horsens med en anden gejst, og det gav dem en bedre start på anden periode end første. Hvor Horsens i første periode missede flere åbne layups fik Horsens i anden periode bolden igennem kurven.

Men Bakken fik igen styr på Horsens, og Horsens havde derfor svært ved at indhente Bakkens forspring. Det var tydeligt, at Horsens havde problemer offensivt, hvor både Stefan Savic og Vedran Borovcanin havde problemer med at få nettet til at blafre.

Horsens havde dog bedre styr på Bakken i den defensive ende, og anden periode blev derfor ikke en ligeså pointrig affære som i første periode. Men Horsens var ikke desto mindre foran i store perioder af anden periode, men Bakken fik afsluttet første halvleg væsentligt bedre end Horsens, og kunne derfor udbygge deres føring med seks point.

De Aarhusianske bjørne var i halvlegen foran med 26-46.

Ny DM-titel til Bakken Bears

Akkurat ligesom anden periode kom Horsens IC ud til tredje periode og viste, at de sagtens kunne spille op mod de dominerende bjørne fra smilets by.  Men så snart at Horsens oplevede lidt medgang, gik der ikke længe før at Bakken leverede et modsvar.

Dette skal siges at have været meget sigende for denne finaleserie, hvor begge mandskaber har været i denne situation. Bakken har omvendt bare været bedre til at håndtere disse situationer.

Men det blev aldrig den finaleserie, som de regerende pokalmestre havde håbet på. Både i kamp et og to beviste Horsens, at de kunne spille op med Bakken, mens tredje og fjerde opgør på ingen måde var ligeså jævnbyrdige.

Hjemmeholdets fans steppede særdeles op i fjerde periode, og Horsens var halvvejs inde i fjerde periode endnu en gang tæt på at kunne levere et comeback. 11 point var forskellen mellem de to mandskaber med lige under fire minutter tilbage, og Bakken var derfor tæt på deres tredje DM-titel i træk.

Men de 11 point var det tætteste Horsens kom på et comeback. Bakken Bears er Danmarksmestre for tredje gang i træk, og slog Horsens IC i finaleserien med 4-0.

Finalens MVP var Bakkens Tobin Carberry.

18-årig skribent bosat i Aarhus. Jeg dækker både NBA og Basketligaen, og kan ofte findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe.

Mere fra Bakken Bears