fbpx
Connect with us

Basketligaen

Arnel Dedic: Jeg er meget glad for at, vi har indgået en aftale med Sergej Rudovic

17-årige Sergej Rudovic har for nyligt skrevet under på en toårig aftale med Team FOG Næstved til stor begejstring for det sydsjællandske mandskabs cheftræner, Arnel Dedic. I den anledning har Fullcourt.dk fået sig en snak med den succesfulde træner fra Kroatien om det serbiske stortalent samt holdets hidtidige fokus på at hente unge talenter til klubben.

Team FOG Næstved har i de seneste par uger været meget aktive på spillerfronten og har både hentet og præsenteret forlængelser med flere unge talenter på det sydsjællandske mandskab.

Jeppe Madsen og Malthe Gamborg Larsen har man forlænget med på to toårige kontrakter, og udover disse forlængelser har Pro A-mandskabet også hentet Holger Saugstrup Ramusssen og Sergej Rudovic til klubben. Sidstnævnte spiller har Fullcourt.dk. fået sig en snak om med cheftræner for Team FOG Næstved, Arnel Dedic, og den succesfulde træner har kun gode ting at sige om 17-årige Rudovic.

Det serbiske stortalent har ligeledes skrevet under på en toårig kontrakt med Pro A-mandskabet, og Arnel Dedic er meget tilfreds med at få tilknyttet flere unge talenter til TFN-truppen.

“Jeg tror, at fremtiden for enhver organisation bliver svær, hvis ikke man også fokuserer på at udvikle talentspillere til elitespillere. Det er bare sådan, det hænger sammen. Derudover er jeg ekstra motiveret, når jeg er omgivet af en masse unge talenter til træning og løbende ser dem udvikle sig,” fortæller han og uddyber:

“Jeg håber, at vi kan regne med, at disse unge spillere arbejder hårdt for at få en vigtig rolle hos os i fremtiden,”

Store forventinger til Sergej Rudovic

En af de spillere som Dedic især har høje forventinger til, er den føromtalte Sergej Rudovic. Til Sjællandske.dk. har Næstved-mandskabets direktør, Andreas Larsen, udtalt, at Rudovic betragtes som det største talent, de har haft i klubben siden Mads Bonde, der til dagligt tørner ud for CB Zamora i Spanien. Dedic ser lyst på fremtiden for Rudovic, men han påpeger hvor vigtig tålmodighed, hårdt arbejde og disciplin er for så ung en spiller.

” Han (Sergej Rudovic, red) er et stor talent. Det talent skal rettes mod disciplin, hvor han skal være konsekvent i sin udvikling. Vi kommer til at være der for ham og støtte ham (…) Der er lang vej fra at være et ungt talent til at spille på et højt professionelt niveau. Han er nødt til at være tålmodig, mens han samtidig arbejder hårdt på at udvikle hans evner. Så vil fremtiden tage sig af selv,” siger en optimistisk Arnel Dedic.

Til Fullcourt.dk. udtalte Sergej Rudovic, at Arnel Dedic var en af grundene til, at han valgte at skifte Sverige og Södertalje ud med Danmark og Team FOG Næstved, da han og Dedic straks klikkede under en prøvetræning. Den kroatiske mestertræner er af samme opfattelse og ser frem til at arbejde sammen det svenskfødte talent.

“Jeg ser frem til at arbejde med Sergej. Han er en ung, strålende dreng med en vision om at komme så langt som muligt i basketballverdenen. Han vil gøre alt, hvad han kan, for at blive den spiller, han drømmer om,” siger han og uddyber:

“Det er altid en fornøjelse at være omringet af så målrettede mennesker – og han er sådan en type,” fortæller han.

Patience is key

Men for Dedic er det at være tålmodigt meget vigtigt for en spiller på Rudovics alder, hvorfor man ikke har tiltænkt, at han kommer ind på holdet og straks får en bærende rolle. Forholder han sig tålmodig og klør på, spår Dedic ham til at nå langt.

“Sergej vil være en del af førsteholdets træninger, mens han ved siden af kommer til at spille kampe mod jævnaldrende. Det er svært at hente ham til klubben og forvente, at han udgør en stor rolle, når man tager hans unge alder i betragtning. Men det er op til ham at presse sig selv så meget, at han til træningerne er en profil, der bidrager med meget for holdet,” siger han.

Dedic vil desuden ikke afvise, at Rudovic kan komme til at få en væsentlig rolle mod Basketligaen Pro B-hold.

Arnel Dedic har i løbet af sine mange år i Danmark taget del i udvikling af flere talenter, og han har især hæftet sig ved, at det for nogle unge spillere går for hurtigt. Medier, kontrakter og agenter har en tendens til at stjæle nogle spilleres fokus, og derfor får Rudovic nogle gode råd med på vejen fra den erfarne cheftræner.

” Tiden vil vise, hvor langt Sergej kan komme (i sin karriere, red). Det er vores alles opgave at gøre det muligt for ham at opnå hans fulde potentiale – men mest af alt ligger den på ham. Det er vigtigt, at han fokuserer på de simple ting i livet – ihvertfald for nu – mens han vokser op. Jeg har set mange spillere, som har mistet fokus på grund af medier, kontrakter og agenter. Tålmodighed og fokus vil holde ham på rette vej til at blive en top spiller,” afslutter Arnel Dedic med at fortælle til Fullcourt.dk.

Team FOG Næstved har i øjeblikket otte spillere på kontrakt til næste sæson.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

19-årig skribent bosat i Aarhus. Jeg dækker både NBA og Basketligaen og kan ofte findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Basketligaen