Find os her

Basketball Champions League

Norris Cole er kommet flyvende fra land i Champions League

Norris Cole har i starten af den nye sæson vist sig fra sin bedste side for italienske Sidigas Avellino i FIBA Basketball Champions League.

Foto: FIBA.com

Den tidligere NBA-spiller, Norris Cole, er kommet helt fantastisk fra land i den nye Champions League-sæson med hans nye klub Sidigas Avellino efter skiftet fra Maccabi Tel-Aviv.

Sidste års Europe Cup-finalister er startet stærkt med tre sejre ud af tre mulige. Samtidig topper man flest scorede point per kamp, hvor man snitter vanvittige 100,3 point per kamp.

Norris Cole, som de fleste nok husker fra sin tid i Miami Heat, hvor han vandt mesterskabet sammen med LeBron James, scorede i seneste opgør 33 point, lavede 9 assist og tog 8 rebounds. Det er anden gang i de tre kampe, at Norris Cole scorer over 30 point.

I første kamp mod Nizhny Novgorod scorede han 34 point i overtidssejren. Her skød han 9/17 fra 2’eren, mens han i den seneste sejr mod Anwil var 7/13 fra 3’eren.

Sidigas Avellino topper Champions League-puljen sammen med UCAM Murcia, som Bakken Bears kunne have mødt, hvis de havde slået belgiske Spirou Charleroi.

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Mere fra Basketball Champions League