fbpx
Connect with us

Bakken Bears

DeVaughn Akoon-Purcell: Danmark har altid været mit andet hjem

DeVaughn Akoon-Purcell er tilbage hos Bakken Bears, og han er glad for at være tilbage, hvor karrieren startede.

Arkivfoto: Vildmedfoto.dk

DeVaughn Akoon-Purcell er vendt hjem til Bakken Bears på en kontrakt, der varer en enkelt måned. Akoon-Purcell, der har spillet syv kampe for Denver Nuggets i NBA, er hentet til de forsvarende danske mestre for at hjælpe Bakken med at kvalificere sig til Basketball Champions League.

Om to ugers tid indleder Bakken Bears kvalifikationsturneringen mod Hapoel Tel Aviv fra Israel – et hold, som DAP tidligere har været på kontrakt hos. Turneringen spilles på middelhavsøen Cypern, og forberedelserne mod turneringen er i fuld gang.

Bjørnene har indtil videre spillet to træningskampe mod Donar Groningen fra Holland, og i denne weekend har London Lions været på besøg i Aarhus. To træningskampe var planlagt, og Bakken trak sig sejrrigt ud af begge opgør.

DeVaughn Akoon-Purcell gjorde en god figur i sejren søndag eftermiddag. Den tidligere NBA-spiller noterede sig for 21 point. Han skød 5 for 7 fra distancen og viste sig frem på bedste vis. De to kampe mod London Lions var hans første kampe for Bakken, siden han forlod dem i 2018 i jagten på en kontrakt med et NBA-hold.

Mit andet hjem

Han er nu tilbage i klubben, hvor det hele startede. Den tidligere MVP i Basketligaen startede sin professionelle karriere hos aarhusianerne, og amerikaneren er glad for at være tilbage i Danmark.

“Det er dejligt (at være tilbage i Aarhus,red.) Jeg synes, at muligheden for at komme tilbage, var det rette for mig. Jeg var bare hjemme i USA, og så gav Bakken mig muligheden for at komme igen. Danmark har altid været mit andet hjem, så jeg er glad,” siger DeVaugh Akoon-Purcell til Fullcourt.dk og fortsætter:

“Derhjemme i USA trænede jeg bare (efter NBA G-league blev aflyst på grund af Covid-19, red.) Jeg forsøgte at fortsætte min udvikling, men det var ikke det samme,” siger han.

DeVaughn Akoon-Purcell´s kontrakt med Bears udløber ved udgangen af september. Den 27-årige Bakken-spiller spillede i sidste sæson for Oklahoma City Thunder Blue, men han ved ikke endnu ikke, om han kommer til at fortsætte på OKC Thunders G-league hold.

” Lige nu er der intet bestemt med hensyn til den kommende sæson. Jeg ville elske, siden jeg allerede er her, at blive i Europa, men lige nu kan jeg ikke sige, hvor jeg ender henne,”

Gennem de to år Akoon-Purcell spillede for Bakken, vandt han Basketligaen to gange. I hans første sæson blev han kåret som liga MVP og Finals MVP. I hans anden sæson blev han kåret som MVP i FIBA Europe Cup. Han var allerede en rigtig god basketballspiller dengang, men han mener, at han er endnu bedre i dag.

“Jeg har udviklet mig meget, siden jeg sidst spiller her. Jeg er modnet som spiller, min mentalitet er anderledes, og min IQ for spillet er blevet meget bedre, så jeg er en bedre spiller i dag, end sidst jeg spillede her.” afsluttede DeVaughn Akoon-Purcell med at fortælle til Fullcourt.

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

19-årig skribent bosat i Aarhus. Jeg dækker både NBA og Basketligaen og kan ofte findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Bakken Bears