Find os her

Basketball Champions League

Bakken Bears tæt på sensationelt comeback

Bakken Bears tabte idag 69-74 til Belgiske Spirou Charleroi i et tæt opgør. Bakken Bears var tæt på at levere et sensationelt comeback, som ville have sendt Bakken Bears videre i kvalifikationen.

Vejlby-Risskov hallen dannede i dag rammerne for en spændende Champions League kvalifikationskamp mellem Spirou Charleroi og Bakken Bears.

Tidligere på ugen slog bjørnene Spirou med 59-61 og kunne derfor indtage Vejlby Risskov hallen idag, med et flot udgangspunkt. Desværre blev det ikke helt den store succes som man kunne have håbet på.

I dag stod Bakken Bears i selvsamme situation, som de gjorde for en uge siden, da de gik ind til kampen med en sejr fra første opgør. Bjørnene fra smilets by kunne have sikret sig avancement til den tredje runde men tabte kampen 69-74 og sammenlagt 130-133.

Kampens åbning bød på flere turnovers og rodet spil. Spirou kom bedst ud fra starthullerne, hvor de efter fire minutter var foran med 9-1. Belgierne udbyggede føringen til 11-1, hvorefter Steffen Wich tog en timeout. Bakken fik langt fra den start de havde håbet på, og derfor skulle tingene lige snakkes igennem.

I angrebet lige efter timeouten penetrede Darko Jukić mod kurven og scorede to point, men undervejs blev Jukić fejlet og derfor fik han et straffekast og scorede på dette. Der gik ikke engang 20 sekunder før akkurat samme situation udspillede sig, hvor udfaldet var det samme.

De efterfølgende fem minutter bød på scoringer i begge ender. Efter syv minutter kom Morten Sahlertz på banen for Bakken for første gang i denne kvalifikationsrunde. I onsdagens opgør i Belgien måtte Sahlertz nemlig se til fra bænken. Første periode sluttede 14-29 til Spirou.

Sløv start af Bakken Bears

Bakken startede anden periode ved at være bagud med 14-29 mod de belgiske mestre. Efter få minutter udbyggede Spirou så føringen til 17-37 og var dermed foran med 20 point. Cheftræner Steffen Wich så frustreret ud på bænken, og var ikke tilfreds med omstændighederne.

De følgende minutter missede begge hold deres skud, men Bakken Bears Tobin Carberry gik mod kurven og lavede et layup og stoppede dermed scoringstørken.

Med to minutter tilbage ramte Thomas Lærke en treer, hvor han mente at han i forsøget blev fejlet. Spirou’s Sami Demirtas mente ikke at han havde fejlet Lærke, og de to spillere røg herefter i en intens samtale, hvor Demirtas sluttede af med at give Lærke et lille skub. Demirtas modtod derefter buhråb fra lægterne, hver gang han havde bolden resten af perioden.

Perioden sluttede af med at Bakken Bears nyerhvervede amerikaner Hayden Dalton med et sekund tilbage af perioden skød en buzzer beater treer. Scoringen blev dog annuleret og fansene udbrød i buhråb mod dommerne. Bears var bagud med 30-47 inden pausen.

Sensationelt comeback af aarhusianerne

Steffen Wich må have leveret årets peptalk til sine bjørne i pausen, fordi Bakken Bears indledte tredje periode på fantastisk vis. De score 12 point og holder Spirou nede på to point. De første fire minutter skabte en spænding på lægterne, som klart kunne fornemmes på de århusianske fans.

Med lige over tre minutter tilbage af tredje periode var stillingen pludselig 47-51 til Spirou og belgiernes 17-points føring var skåret ned til fire. Bakken Bears kæmpede bravt og med to minutter tilbage af tredje periode fik bjørnene deres første føring i dagens kamp.

Stemningen var i top og Bakken Bears imponerede deres supportere med imponerende offensive sekvenser og en utrolig indsats.

Fjerde periode startede som tredje, men Charleroi kom lidt mere ind i kampen. Bakken havde ikke nær så godt styr på Charleroi i fjerde perode og det betød, at gæsterne spillede sig tilbage og udbyggede føringen til 64-69 med to minutter tilbage.

Med 36 sekunder tilbage af kampen sender amerikanske Hayden Dalton en vigtig treer afsted som går i og resultatet var nu 69-72.

Charleroi udnyttede at de havde bolden og brugte al den tid de kunne. Gæsterne ender med at score på et layup til 69-74, og Bears havde derfor brug for at ramme en treer med ni sekunder tilbage. Michel Diouf ender med at sende treeren afsted, men han misser skuddet.

Endnu en sæson i FIBA Europe Cup

Bakken Bears tabte kampen 69-74 hvilket betyder at de igen i den kommende sæson skal spille i FIBA Europe Cup.

Spirou Charleroi fortsætter i mellem tiden deres jagt på Champions League og skal i tredje runde møde spanske UCAM Murcia.

Topscorer for Bakken Bears blev Darko Jukić med 14 point efterfulgt af Ryan Martin med 12 point. I den belgiske lejr blev Dario Hunt topscorer med 20 point, efterfulgt af Matt Mobley med 16, imens Niels Marnegrave, og den tidligere Crvena Zvezda spiller Rasko Katić begge sluttede af med 10 point.

Mere fra Bakken Bears