evn-dk
Fullcourt

The great Wall slog til igen

Både John Wall og Bradley Beal var flyvende, da Wizards til sidst nedkæmpede Atlanta Hawks

Flickr - Keith Allison

Washington og John Wall cruisede comfortabelt, men med lidt over 4 min. tilbage af 3. quarter slog Atlanta til og tog føringen. Herefter måtte NBAs hurtigste pointguard på arbejde, og han trak sit hold op igen til sejr 109-101.

Inden da havde Washington kørt stille og roligt af sted, og det lignede en kamp, hvor de kunne sætte tempoet op når som helst. Det skete bare aldrig, og derfor holdt Atlanta sig indenfor de 10 point stort set hele vejen.

Da Dwight Howard og co. så stjal føringen i 3. quarter, holdt de faktisk fast indtil 7 minutter før tid, hvor Beal lagde to point i til 86-84. Herefter boksede holdene lidt, men Washington trak fra og sikrede sig et perfekt udgangspunkt før to kampe i Atlanta startende lørdag.

John Wall og Bradley Beal var voldsomt produktive, og de stod for over halvdelen af Wizards point samlet med henholdsvis 32 og 31 point.

Hos Atlanta fik man 27 fra Millsap, 23 fra Schroder og 19 fra Hardaway. Dwight Howard lavede 6 point og var offensivt ikke den store force.

Foto: Flickr – Keith Allison