fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Mindskes Westbrooks MVP chancer efter udtalelse?

Tre ord kan have gjort Westbrooks muligheder for MVP trofæet i år ringere.

Flickr - Keith Allison
Flickr - Keith Allison

“Do you pay any attention to when the other players are talking about who the MVP could be”?

Westbrook: “I don’t”.

“Has anyone told you, that Curry shared his opinion that it should be Harden because of where the Rockets are in the standings”?

Westbrook: “I don’t care. No matter what he say. Who is he?”

Der er ingen tvivl om, at Russell Westbrook har gjort det fantastisk i år. Rigtig mange håber, at han kan bryde rekorden i triple-doubles fra 1961-62, hvor Oscar Robertson lavede 41. Måske kan Oklahoma stjernen også bryde Wilt Chamberlains rekord for flest triple-doubles i træk – 9 stk. på række i 1967-68. Westbrook har lige nu 34 triple-doubles i 69 kampe. Han mangler altså 7 i de næste 13 kampe for at stå lige med Robertson. 8 så står han alene med rekorden!

Det er en fantastisk bedrift, og hos ESPN er man gennem forskellige regnemetoder nået frem til at Westbrook har 96 % chance for at klare det.

Hvem eller hvad kan så spænde ben for projektet? Tilsyneladende kun skader…og så måske uheldige kommentarer fra Westbrook.

Kommentaren øverst i artiklen er fra efter Raptors kampen forleden, hvor Westbrook blev forholdt, at Steph Curry mente, at Harden skulle vinde trofæet grundet Rockets position i tabellen. Det er ikke første gang denne sæson, at Westbrook er blevet irriteret over spørgsmål. Trods hans flotte spil og hans vilde stats, så har han sæsonen igennem virket en anelse irriteret. Efter Durants afsked har Westbrook lignet en spiller, der kørte på rent had samt motivationen i at skulle bevise overfor hele verden, at han godt kunne stå alene.

Flere gange har det været uskyldige kommentarer, hvor Westbrook enten svarede kort – i ren Gregg Popovich stil – eller slog han over i snak om mode, hvis han eksempelvis mødte spørgsmål om Durant.

Denne gang fir han endnu et spørgsmål, som måske også var svært at svare på, for hvad skulle Westbrook dog mene om Currys holdning i MVP sammenhæng.

Kommentaren “Who is he” virker dog en anelse kejtet. Den har virket før, men her kommer den til at fremstå en smule arrogant. Curry er i sin gode ret til at ytre sig i MVP snakken, og han er en vellidt og sympatisk person i ligaen. NBA kan lide ham. Derfor kan en sådan kommentar komme til at skade Westbrook en smule.

Kommentaren var netop ikke et angreb på Westbrook. Curry udtalte sig blot om Harden, hvorefter en journalist valgte at forholde Westbrook kommentaren. Curry udtalte endda, at begge spillere har stor værdi for holdet – det handlede mere om holdets position. At Westbrook så vælger at begive sig ud i et forsøg på ydmygelse af Curry, virker som en anelse overkill.

Grunden bag kan være mange.

Westbrook har været toppresset af Durant sagen hele sæsonen. Konstant er han blevet bombarderet med spørgsmål vedr. Durant – så meget at man ind imellem følte, at ingen kunne nævne Westbrook uden Durant. Måske har det aktiveret en irritation hos ham, at netop Durants holdkammerat udtaler sig.

Samtidig kan han være presset efter at have trukket et hold en hel sæson. Selvom manden virker utrættelig, så er der ingen tvivl om, at præstationer som disse slider i længden.

Westbrook ved også lige nu, at han skal lave en triple-double hver anden gang han entrer banen, hvis han skal slå rekorden. Og det er den rekord alle har fokus på. Sidste år var det Golden State og jagten på de 73 sejre. Sådan et fokus fra medierne slider. Westbrook ved godt, at hvis ikke han når rekorden, så vil ballonen punktere en anelse. Lige nu står og falder Oklahoma-festen med, om deres supermand når rekorden. De ved, de ikke bliver mestre, så det ville være stort for holdet og for Westbrook selv at skrive historie.

Men tilbage til Curry-sagen. Disse små udfald fra Westbrook er hverdagskost. Men at ytre sig således om sidste års enstemmige MVP kan måske godt få nogle journalister til at trække deres stemme. I amerikansk sport er der en fin linie mellem gakkede, finurlige og sjove udfald i kommentarerne og så decideret disrespekt. Og selvom medierne har levet godt af Westbrook/Durant historien i år, så kan Westbrook godt tabe flere stemmer, hvis hans retorik fortsætter på denne måde. De korte og halvfornærmede svar kan Popovich slippe af sted med, for der er altid et glimt i øjet. Westbrook har intet glimt!

Men nu har han altså lagt sig ud med NBAs mediedarling, og da MVP tildeles af sportsjournalister fra USA og Canada, så kan de spydige kommentarer fra Westbrook måske få konsekvenser.

Foto: Flickr – Keith Allison

 

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama havde mandag aften en historisk kamp i sejren over Toronto Raptors. Han sluttede kampen af med en triple-double, der...

Chicago Bulls

Chicago Bulls må undvære Zach Lavine resten af sæsonen, da han i den kommende uge skal opereres for en skade i sin højre fod.