evn-dk
Fullcourt
12. jul 2017 - 20:58

Los Angeles Lakers skriver under med Kentavious Caldwell-Pope

Kentavious Caldwell-Pope og Los Angeles Lakers er blevet enig om en ét årig kontrakt, som gør Caldwell-Pope til blandt de ti bedst betalte shooting guards i næste sæson.

Foto: Flickr - Keith Allison

I den kommende sæson kommer Los Angeles Lakers til at betale Kentavious Caldwell-Pope $18 millioner, for én sæson. Den 24-årige shooting guard, der i sidste sæson tørnede du for Detroit Pistons, bliver dermed blandt de ti bedst betalte shooting guards i NBA.

Kentavious Caldwell-Pope havde muligheden for at forlænge med Detroit Pistons til cirka en 1/4 del, af det beløb han kommer til at tjene næste sæson. Caldwell-Pope kommer dermed til at tjene $6 millioner mere i den næste sæson, end hvad han har gjort i hele sin NBA-karriere.

Lonzo Ball og Kentavious Caldwell-Pope bliver nok Los Angeles Lakers nye backcourt, med Ball som point guard og Caldwell-Pope som shooting guard, en backcourt med tendenser til at skyde bag tre-points-linjen. Kentavious Caldwell-Pope satte sågar ny personlig rekord i sidste sæson med 0.350% bag den famøse linje.

Udover Kentavious Caldwell-Pope så skulle Los Angeles Lakers og Magic Johnson også have holdt møder med den tidligere All-Star Rajon Rondo, der siden sin succesfulde tid hos Boston Celtics, som sluttede i 2014, har jongleret imellem flere NBA-mandskaber, måske er Los Angeles Lakers hans nye arbejdsplads.

Lakers har tidligere i dag også waived den 24-årige shooting guard David Nwaba fra truppen. Nwaba kom i sidste sæson op fra deres D-League hold, Los Angeles D-Fenders. Der var ikke plads til Nwaba i truppen, på grund af Kentavious Caldwell-Pope.

Lakers mistede tidligere på måneden deres nu gamle skytte, Nick Young til de forsvarende mestre fra Golden State Warriors. Nick Young skrev under på en étårig kontrakt som er $5.2 millioner værd.

Grunden til at man kun har givet Caldwell-Pope ét år i Los Angeles Lakers, er højst sandsynlig på grund af man skal have cap-space til en eventuel signing af Paul George efter næste sæson.

 

Foto: Flickr – Keith Allison

Seneste nyheder