evn-dk
Fullcourt

Leonard tilbage efter hjernerystelse – Spurs udligner Warriors

Han har igen i år været så afgørende for holdet, at han er en af MVP kandidaterne. Kawhi Leonard vendte i nat tilbage efter en kort pause grundet en hjernerystelse.

Flickr - Mark Runyon

Det står nu helt lige i Western Conference. De to klart bedste hold i NBA ligaen i år Warriors og Spurs står nu helt lige 52-14.

Om resultatet var givet på forhånd, skal vi lade være usagt, men de 18 foregående gange Atlanta havde betrådt halgulvet i AT&T Center, havde de tabt. Det blev også til en 19. gang i træk, at Schroder og Howard pointmæssigt måtte tage tomhændede hjem fra syden. Spurs vandt 107-99.

Kampen blev i bund og grund afgjort i første halvleg. Spurs tog 1. quarter med 10 point, og herefter cruisede man hjem. Spurs var uden Tony Parker og LaMarcus Aldridge. Sidstnævnte fik en mindre forskrækkelse forleden, da man opdagede en hjerte-arytmi, hvilket har fået San Antonio til at trække den store spiller ud af alt, indtil fysikken er på plads.

Trods manglen på de to rutinerede spillere hjalp det naturligvis, at Leonard var tilbage. Han lavede 31 point i comebacket, og var medvirkende til Spurs season high på tre-point – 16 stk. i nat.

For Atlanta var Dennis Schroder topscorer med 22 point, og han leverede 10 assists.

Der resterer 16 kampe i grundspillet, og som sagt står Spurs og Warriors nu helt lige. D. 29. marts mødes de hold en sidste gang – i San Antonio.

Foto: Flickr – Mark Runyon