evn-dk
Fullcourt

Lakers millimeter fra at slå de forsvarende mestre

Selv om at de forsvarende mestre i NBA fra Cleveland Cavaliers ligger nummer ét i en tætpakket Eastern Conference, og Los Angeles Lakers er det næstdårligste hold i hele NBA, så var det marginalerne der adskilte de to hold i nat.

Foto: Flickr - Keith Allison

Los Angeles Lakers var ellers foran med 11 point i fjerde periode, men de forsvarende mestre fra Cleveland, formåede at lukke hullet, og kunne til sidst se dem selv som sejrherre med en sejr på 125-120.

Lakers blev ellers ført an af en velspillende D’Angelo Russell, som lavede 40 point, men Clevelands famøse Big Three, formåede at kompensere for Russells gode aften, med tilsammen at lave 101 point. Love, LeBron og Irving ligner alle nogen der er klar til slutspillet. Russells 40 point er det højeste pointantal  i hans karriere.

Big Three havde også god grund til at bevise deres værd, efter at de var blevet sparet til kampen imod Los Angeles Clippers, natten mellem lørdag og søndag, hvor Cavs tabte med 30 point.

Hjemmeholdet har ellers på det sidste valgt bruge en stor del af deres unge spillere, der er blandt andet blevet væsentligt mere spilletid til de to rookies, Brandon Ingram og Ivaca Zubac. Ingram kvitterede også for spilletiden med 18 point og 6 rebounds. Ingram har sågar i de sidste 8 kampe lavet over 10 point.

Foto: Flickr – Keith Allison