fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Cleveland Cavaliers

Korver trade gør Cavs til favoritter?

Inden sæsonen blev der sagt og skrevet meget om Golden State Warriors. Var dette historiens bedste hold, vi nu fik at se? Det var umiddelbart et drømme line-up angrebsmæssigt, som Warriors kunne stille med, og de har da også været rigtig gode i år. Historisk set er de bedst til at aflevere bolden og altså assistere hinanden ved scoringer.

Men efter nederlag til en del af top konkurrenterne i år (Cavaliers, Rockets, Spurs) samt et par store kiks med voldsomme føringer, der blev sat over styr, så har tonen pludselig taget en drejning. Man har flere og flere gange kigget tilbage på sidste års finale og den spektakulære genfødsel af Cleveland, der nede med 1-3 i kampe vendte det hele på hovedet.

Warriors har fået det prædikat ikke at kunne afgøre de tætte kampe. Den farligste og mest effektive offensiv, NBA til dato har set, har vanskeligt ved at afgøre tingene i 4. quarter. Det er et paradoks!

Samtidig har man set sidste års enstemmige MVP være en skygge af sig selv i år. Ankomsten af Durant har kostet Steph Curry det største offer på Warriors holdet. Det er hans spil, der har skullet justeres mest i forhold til at få Durant til at glide nemt ind.

Derfor har de journalistiske skriverier de seneste uger – og især efter Clevelands sejr over Warriors – drejet i retning af, at pilen nu peger mod Cavaliers som mesterskabsfavorit.

Da sidste uge så også bragte Kyle Korver i Cleveland trøjen, blev det i medierne til det faktum, at Cleveland nu er klare favoritter til at tage trofæet.

Det er nok en sandhed med modifikationer.

Kyle Korver kan ikke tippe læsset hverken den ene vej eller den anden. Cleveland har fået en dygtig og stabil spiller, men han er slet ikke på det niveau, han var i sæsonerne 2013/14 og 2014/15, hvor han sammen med Hawks gik sejrrigt igennem Eastern Conference.

Til gengæld kan han bibringe noget af det, som man måske har manglet fra JR Smith denne sæson. Cleveland er et af de hold, der skyder flest treere, og her er Korver stærk. Ikke stærk som for år tilbage, men han er et våben, der lægger i den kategori af spil og i den taktik, Cleveland for tiden går efter. Korver skyder 42 % bag 3 pointslinjen i karrieren, men det kræver noget ekstra, før han decideret bringer Cleveland i klar position som favorit til mesterskabet. Det Cleveland sandsynligvis håber på, er at Korver bliver sat bedre op hos dem, end han blev i Hawks, og at han dermed præsterer bedre. Korver har afgjort gjort Cavs bænken bredere, og de fleste hold ville meget gerne have ham som spiller at sætte ind, men at han tipper pilen over på “klar favorit” er nok bare skriverier.

LeBron har erklæret sig tilfreds med Korvers ankomst, men i samme åndedrag har han også pointeret, at Cavs mangler en point guard. Det handler om, at de fleste hold har tre point guards, hvor Cavs kun har to (Irving samt rookie Kay Felder).

Til gengæld har de en leder. Han hedder LeBron James. Hvem er Golden State Warriors leder? Det kan man spørge sig selv om. En LeBron leder ville de aldrig vælge i Warriors. Deres filosofi er en helt anden! Strength in numbers – bredden frem for individdet.

Men de har nu et par gange siden nederlaget sidste sæson vist, at de mangler en front figur, der kan trække alle med, når det ser svært ud. Det er en flok pæne fyre, der spiller guddommelig basket, når det kører for dem. Men når de møder modgang, så er det egentlig kun Draymond “Karate Kid” Green, der viser decideret attitude – og ofte i en lidt uheldig retning.

Før mødet på mandag (Martin Luther King day – 3. mandag i januar) mellem de to hold vil der igen blive skrevet (ligesom nu) op og ned om styrker og svagheder.

Warriors ligger bedst i tabellen. Cleveland har et psykologisk overtag. Spiller begge hold op til deres bedste, så vinder Warriors. Bliver kampen fysisk og beskidt, så vinder Cleveland. Der bliver pres på dommerne mandag nat. Enkelte kald kan afgøre kampen. LeBron skal spille mange minutter, hvis Cavs skal vinde. Warriors skal producere bedre end nu i 4. quarter, hvis de skal have en chance.

Uanset hvem der vinder, så aner vi intet om finale-favoritter endnu. Efter kampen er over halvdelen af sæsonen stadig i spil. Begge hold kan blive bedre, blive ramt af skader, nå at trade osv.

Vi ved dog en ting inden kampen – det bliver dramatisk.

God fornøjelse

TV2 Sport sender opgøret fra klokken 02.00 i Oracle Arena, Oakland

Foto: Youtube screenshot

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama havde mandag aften en historisk kamp i sejren over Toronto Raptors. Han sluttede kampen af med en triple-double, der...

NBA

Efter en stille Trade Deadline er trupperne ved at være på plads og holdene har spillet tilpas mange kampe til, at vi kan lave...