evn-dk
Fullcourt
8. feb 2017 - 20:25

Jerry West måske på vej hjem

Foto: Flickr - Oracle PR

Det virker til, at det traditionsrige NBA-mandskab Los Angeles Lakers gennemgår en udvikling, som skal sætte dem på rette kurs efter, at Kobe Bryant stoppede karrieren efter sidste sæson. Senest var det legenden Magic Johnson, som blev tilknyttet Lakers-staben, og nu kan en ny legende være på vej.

Det seneste massive rygte er, at den tidligere pioner og legende i Los Angeles Lakers Jerry West måske kunne være interesseret i jobbet som general manager. Jerry West er pt ansat hos de tidligere mestre Golden State Warriors som netop general manager. Dog er West kontraktløs efter denne sæson.

Erhvervet som general manager er relativt ukendt i europæiske sammenhænge. Rollen som general manager eller bare GM går ud på at man har ansvaret for træner- og spiller truppen, blandt andet i henhold til kontrakter, trades og fyringer.

Jerry West nåede at spille 14 år i NBA – alle hos Los Angeles Lakers. På disse 14 år nåede han at score mere end 25.000 point. Han vandt også mesterskabet én gang, og som den eneste i historien vandt han Finals MVP på trods af, at hans hold tabte finalen. Jerry West er også spilleren, der ses på NBA logoet.

Foto: Flickr – Oracle PR

Seneste nyheder