evn-dk
Fullcourt
17. apr 2017 - 0:22

Golden State Warriors ordner Portland Trail Blazers i første kamp

Golden State Warriors slog Portland Trail Blazers, 121-109 på trods af at have sluttet tredje periode uafgjort med 88 point hver.

Jim Mattis, Flickr

Portland formåede at holde Warriors inden for rækkevidde helt indtil fjerde quarter, hvor de måtte sande at Golden State havde for meget at komme med offensivt og defensivt.

Trail Blazers talentfulde backcourt bestående af Damian Lillard og CJ McCollum kæmpede med næb og klør for at holde deres mandskab inde i kampen, hvilket de også formåede i specielt første halvleg, hvor de scorede flere point som par end nogensinde før.

Jason McIntyre fra Fox Sports bemærkede, at Portland faktisk er en slags baby Warriors, men uden katalysatoren i Draymond Green. En livsvigtig faktor til Golden States fremragende resultater.

Draymond Green formåede igen i aften at bevise hans utrolige værd for Warriors-mandskabet med 19 point, 12 rebounds, 9 assists og mest bemærkelsesværdigt 5 blocks og 3 steals. En gennemført klinisk kamp af den 27-årige All Star.

Stephen Curry og Kevin Durant scorede samlet 61 point. Dette blev dog overgået af Portlands super-backcourt som scorede 75 af Trail Blazers’ 109 point.

Portland Trail Blazers får mulighed for revanche på onsdag.

Foto: Jim Mattis, Flickr

Seneste nyheder