fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

NBA

Fokus på Sacramento Kings: Hvad er planen?

Sacramento Kings har i DeMarcus Cousins-æraen aldrig nået playoffs. De har oveni det, kun vundet 30 eller flere kampe i én ud af den versatile centers syv sæsoner i NBA. En sæson der kom sidste år, da holdet fik skrabet 33 sejre sammen.

Denne offseason skulle ideelt set være brugt på at vise en retning. Vise hvad man ville med franchiset, men den blev istedet brugt på at lave flere træk der egentlige modarbejdede hinanden.

Vi er ét blockbuster trade fra at vide, hvad Sacramentos plan er fremadrettet, men lige nu står vi – som de sidste mange sæsoner – uden svar på spørgsmålet.

Sacramento Kings har ikke været i playoffs siden 2006, hvor de siden da har haft ni trænere, hvoraf den seneste – Dave Joerger – skulle gøre tricket. Dave Joerger kom til Kings efter en periode hos Memphis Grizzlies, hvor han leverede gode resultater. Dette er uden tvivl et rigtig stærkt træk af Kings-organisationen, da man nu endelig har en form for stabilitet i toppen.

May 15, 2015; Memphis, TN, USA; Memphis Grizzlies head coach Dave Joerger looks on late in the fourth quarter against the Golden State Warriors in game six of the second round of the NBA Playoffs at FedExForum. Warriors defeated the Grizzlies 108-95. Mandatory Credit: Nelson Chenault-USA TODAY Sports

May 15, 2015; Memphis, TN, USA; Memphis Grizzlies head coach Dave Joerger looks on late in the fourth quarter against the Golden State Warriors in game six of the second round of the NBA Playoffs at FedExForum. Warriors defeated the Grizzlies 108-95. Mandatory Credit: Nelson Chenault-USA TODAY Sports

Sacramento Kings havde faktisk en forholdsvis god draft, hvor man fik byttet nogle lidt aldrende veteraner ud med ungt blod i håbet om at finde årets sleeper. De formåede at lave Marco Belinelli og det ottende pick om til det 12. pick (Georgios Papagiannis), 22. pick (Malachi Richardson) og det 28. valg (Skal Labissiere).

Fremragende arbejde taget i betragtning, at de var i stor mangel på både brikker at flytte med i forbindelse med fremtidige trades, men også bare generelt at gøre holdet yngre, da man muligvis forbereder sig på en tilværelse uden DeMarcus Cousins som franchise-spiller.

Hvem er smuttet?
Der har været stor udrensning i Sacramento-truppen, selvom man netop har haft sin bedste sæson i syv år. Det er muligvis fordi, at man ikke følte loftet var højst nok for holdet ført an af Rajon Rondo og DeMarcus Cousins. Derfor har man ikke valgt at hente Rondo tilbage, som derefter valgte at tage sine talenter til Chicago.

Samtidig vinkede man som sagt farvel til Marco Belinelli i et draft day-trade, mens Kings’ højere stabsmedlemmer har valgt ikke at forny kontrakter hos Eric Moreland, James Anderson, Quincy Acy, Seth Curry, Duje Dukan og Caron Butler.

Nye ansigter
Sacramento Kings har tilføjet rigtig meget ungt talent i en god blanding med nogle veteraner til at udfylde holdets tomme pladser. De tilføjede først og fremmest to nye big men – til samlingen der allerede består af DeMarcus Cousins og Willie Cauley-Stein – i form af grækeren Georgios Papagiannis og den tidligere Kentucky-gut Skal Labissiere. Derudover fik man også erhvervet den unge swingman Malachi Richardson i draften med det 22. valg og Isaiah Cousins med det næstsidste valg i årest draft.

Igennem free agency har Sacramento Kings også været store spillere, da de har hentet veteranerne Aaron Afflalo, Anthony Tolliver, Garett Temple og ‘the last tough guy’ Matt Barnes.

Dem skal du holde øje med
I år er det faktisk ikke så meget en spiller, men mere Dave Joerger der kan få hele kulturen til at ændre sig i Sacramento. Kings-organisationen har tidligere – og er stadig – meget kendt for ballade både bag- og udenfor facaden. Det er meget ofte blevet til en omgang mudderkastning, hvilket skal(!) ændres, hvis man vil have et vindende hold i en liga som NBA.

Dave Joerger har de sidste tre år i træk formået at føre Memphis Grizzlies til en plads i playoffs. En stime man håber på, han kan holde i live i Sacramento.

Derudover skal man nok også være på vagt ved rygtemøllen der indiskutabelt vil rulle, indtil der kommer klarhed omkring Sacramentos ‘big shot’ DeMarcus Cousins. Den 26-årige center har været offer for mange teorier om et trade i horisonten. Det er også ved at være på tide, at han enten skal have nogle andre stjerner på holdet i Californien, ellers mister han simpelthen sin storhedstid til balladen i den gyldne stats hovedstad.

Rudy Gay har også offentligt været ude og udtrykke sine intentioner om at forlade Sacramento Kings. Den 30-årige small forward har kontraktudløb efter den kommende sæson, så man må formode at Kings gerne vil trade ham, så man i det mindste ikke slipper ham for ingenting om et lille års tid.

Da der er så mange spørgsmål ved Kings-organisationen, er det også svært at forudse, hvordan de kommer til at præstere næste sæson. Jeg tror dog ikke, at de kan slå sidste års sejrstotal på 33, da holdet har mistet nogle etablerede NBA-spillere i bytte for unge skrøbelige spillere, der selvfølgelig er det bedste valg i det lange løb, men næste sæson, tror jeg, igen bliver en fiasko i Sacramento.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Morten Stig Jensen er klar med sin anden klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert stiller skarpt på det franske basketfænomen Victor Wembanyama, der...

NBA

Grundspillet er ovre, og vi indleder derfor nu den bedste del af NBA-sæsonen. Før slutspillet går i gang, skal otte hold blive til fire...

NBA

Victor Wembanyma var tæt på at skrive NBA-historie, da San Antonio Spurs natten til onsdag dansk tid tabte snævert til Denver Nuggets, og den...

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...