fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Charlotte Hornets

Fokus på Charlotte Hornets: Kan Walker sikre endnu en play-offplads?

Foto: Mike-Kalasnik-Flickr

Efter en rekord-god 2015-16 sæson i North Carolina, er der i den kommende sæson store forventninger til Charlotte Hornets. Med hele 48 sejre i sidste sæson og en 6. plads i Eastern Conference, var Hornets ligaens helt store overraskelse i sidste sæson, men holdet måtte se sig slået af Miami Heat efter en tæt playoff-serie i 7 kampe.

Nu står en ny sæson for døren – og nu er det afgørende spørgsmål om Kemba Walker og co. kan fastholde det samme høje niveau på trods af, at holdet har måtte tage afsked med en række kendte ansigter. Dog har Hornets også fået nogle nye spillere til, som skal være med til at sikre Charlotte endnu en flot sæson med en plads i slutspillet i foråret. Her er et overblik over spillertilgange- og afgange for Charlotte Hornets.

De nye ansigter: Andrew Andrews (University of Washington), Marco Belinelli (Sacramento), Treveon Graham (Idaho), Roy Hibbert (LA Lakers), Brian Roberts (Portland), Ramon Sessions (Washington), Rasheed Sulaimon (Maryland), Mike Tobey (Virginia) og Christian Wood (Philadelphia).

Disse har sagt farvel: Troy Daniels (Memphis), Jorge Gutierrez, Tyler Hansbrough, Al Jefferson (Indiana), Courtney Lee (New York) og Jeremy Lin (Brooklyn).

De mest bemærkelsesværdige navne her er afskeden med Jeremy Lin, Courney Lee og Al Jefferson, der alle havde stor betydning for 2015-16 holdet. Men samtidig har Hornet formået at få nye kræfter til i form af trioen Brian Roberts, Ramon Sessions og Marco Belinelli. Samtidig har Charlotte også valgt at satse på den gamle Indiana-center Roy Hibbert, der bedst må anses som et stort spørgsmålstegn ift. hvad han skal kunne tilbyde et hurtigt-spillende Hornets-mandskab.

Styrker: Det er en kæmpe styrke, at Hornets har formået at fastholde Nicolas Batum og resten af stammen på det succesfulde hold fra sidste år (Kemba Walker og Marvin Williams), så de igen i år har noget at bygge holdet op om. Desuden kommer Michael Kidd-Gilchrist nu tilbage fra en længere skadesperiode – han vil også kunne forstærke holdet. Holdets største profil fra sidste år er den lynhurtige point guard Kemba Walker, der snittede 20.9 ppg. og 5.2 assists. Med Walker og resten af de bærende spillere i topform kan Hornets forsat spille deres hurtige, atletiske angrebsspil, ligesom man kan forvente at se en forstærkning af Hornets-defensiven med Kidd-Gilchrist tilbage side om side med Batum.

Svagheder: Hornets har sagt farvel til mange af de spillere, der leverede mange points for holdet. Derfor skal Hornets nu trække flere laster på deres bærende spiller ift. at score point. Dette kan dog opvejes af en forstærket defensiv. Dette fokusskifte fra angreb til forsvar betyder, at holdet skal genfinde sig selv, hvilket kan vise sig vanskeligt i den første del af sæsonen. Derudover er Michael Kidd-Gilchrists helbred stadig et uvist emne i Charlotte – hvis han igen bliver skadet, vil det have stor betydning for Hornets kvalitet og dybde på holdet. Derudover er mange af de nye signings i klubben lidt af nogle wildcarts – både Hibbert og Belinelli kommer begge fra to forfærdelige sæsoner, hvor de ikke har fået deres spil til at fungere. Der er dermed kæmpe spørgsmålstegn ved, hvad disse spillere kan bidrage med i Hornets. Derfor er det som om, at holdet satser på en udvikling internt på holdet, hvor spillere som Cody Zeller, Frank Kaminsky og Jeremy Lamb skal træde et skridt op og vise karakter og kvalitet – spørgsmålet er så om disse spiller har, hvad der skal til.

Mit bud er, at Charlotte Hornets’ sidste sæson var et resultat af et hold i perfekt balance. Denne balance er nu blevet udfordret af spillerafgangene – tilgangene, der ikke har forstærket Hornets-mandskabet. Derfor bliver denne sæson mindre produktiv for North Carolina-mandskabet, der ender lige uden for slutspilspladserne.

Foto: charlotte-hornets-mike-kalasnik-flickr

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

NBA

Dallas har med deres to trades i løbet aftenen hentet to big men, hvor den ene profilerer sig som skytte og den anden som...

NBA

Topholdet i Western Confrence Oklahoma City Thunder forstærker sig trade deadlinen, hvor de henter Gordon Hayward fra Charlotte Hornets.

NBA

Sidste års finalister fra Miami Heat har hentet nye kræfter til offensiven og tradet for Terry Rozier.

Analyser

Hvad skal vi afkode af Deni Avdijas ansigt her? Enten er han begejstret over, at NBA-sæsonen starter i nat, eller også er han rasende...

Analyser

Utah Jazz overgik alles forventninger i sidste sæson. Lauri Markkanen var lige pludselig verdens bedste basketballspiller, mens Walker Kessler leverede sin bedste 'prime Rudy...

Analyser

Der er sket meget, siden Toronto Raptors vandt mesterskabet i 2019. Sidste sæsons skuffelse resulterede i et farvel til manden, som ledte holdet til...

Analyser

Victor Wembanyama er snyd. Franskmanden er 19 år, 224(!) cm høj og kan både drible, skyde, aflevere og forsvare som en NBA-veteran. Han ligner...

Analyser

De'Aaron Fox var køligere end yderpelsen på en polarræv, da han i sidste sæson lukkede den ene kamp efter den anden og blev kåret...