evn-dk
Fullcourt

Dramatisk OT nederlag til Warriors

Flickr - Basketball Schedule

Memphis Grizzlies leverede et opsigtsvækkende comeback på Golden States hjemmebane, hvor resultatet 128-119 til Memphis ikke stod skrevet i stjernerne i 4. quarter.

Golden State Warriors vandt de første tre perioder hjemme i ellers uindtagelige Oracle Arena i nat, men Memphis Grizzlies ville det anderledes, og de vandt 4. quarter 32-13.

Kampen endte i overtid, og her var Grizzlies klart stærkest med 17-8.

For Memphis var både Zach Randolph og Mike Conley dominerende med 27 point, mens Marc Gasol lavede 23.

Hos Warriors trådte Steph Curry endelig til med sit storspil og lavede 40 point på 27 skud. Durant fulgte efter med 27 point og imponerende 13 rebounds.

Kampen lagde endnu en alen til spekulationerne om, hvorvidt Golden State Warriors er ved at udvikle en uheldig choke tendens i deres spil. Sidste år smed de en 3-1 føring i finalerne, og i juledagene blev en ret så komfortabel føring smidt mod mestrene fra Cleveland.

Golden State var I nat undervejs i 2. halvleg foran med hele 24 point, men det hele smuldrede igen til sidst.

“Vores 4. quarter angreb er ret forfærdeligt. Jeg er glad for, at vi tabte i dag. Det giver os muligheden for at rette nogle ting. Det er vi nødt til, hvis vi vil vinde mesterskaber”, udtalte en tydeligt frustreret Draymond Green efter matchen.

Foto: Flickr – Basketball Schedule