evn-dk
Fullcourt

Golden State Warriors går efter at hive det sidste mod ud af Cavaliers

Keith Allison, Flickr

Cleveland Cavaliers står med ryggen mod muren, når de i nat, kl. 03:00 dansk tid, tager imod Golden State Warriors på hjemmebane i Ohio.

Mandskabet, med LeBron James i spidsen, dansede sig igennem Eastern Conference, hvorfor mange forventede sig en episk duel i Finals. Den lader dog vente på sig, da vi indtil videre har været vidner til intet mindre end en nedslagtning af de normalt så skræmmende Cavaliers.

LÆS OGSÅ: Ben Simmons underskriver aftale med Nike

Årets Finals har været af en lidt speciel størrelse, da Warriors egentlig ikke har haft vildt godt gang i deres superstjerner, men derimod set store præstationer fra rotationsspillere som Shaun Livingston og Leandro Barbosa.

Dette har åbenlyst skabt stor frustration hos Cleveland. Deres store test er nu, om de kan komme med et svar på denne modgang, ligesom Warriors gjorde det, da de var nede med 3-1 til Oklahoma City Thunder i Western Conference Finals.

LÆS OGSÅ: De fem største sleepers i NBA-draften nogensinde

Der er én god grund til, at de ikke kommer til at lave et legendarisk comeback, og det er, at de ikke er et legendarisk hold – i modsætning til Warriors. Dette Cavaliers-hold ville sikkert kunne give de sidste ti mestre i NBA kamp til stregen, men det er bare ikke dem, de møder nu.

Cleveland Cavaliers er et ekstremt godt hold, men de er ikke perfekte. Warriors er så perfekte, som man får det.

LÆS OGSÅ: Dennis Schröder kommer til Danmark med det tyske landshold!

Steve Kerr har simpelthen bare coachet sit hold til at være ekstraordinære, specielt mod Tyronn Lue, der stadig virker til at have problemer med sine rotationer og lineups. Cleveland bliver i særdeleshed udstillet, når de selv har bolden – her har Steve Kerr formået at lukke ned for alle lette skud, samtidig med at han ikke lader dem brænde af fra tre’eren. Det har generelt været strålende forsvar fra Golden State Warriors gennem seriens første to kampe i Oakland.

Det er dog ikke den største bekymring for Cleveland, da de kommer til at stå uden deres bedste power forward, Kevin Love. Den tidligere UCLA-spiller bliver nemlig overvåget af NBA, efter han, i kamp to, fik en albue i hovedet af Harrison Barnes, hvorfor han frygtes at have en hjernerystelse.

Kevin Love er blevet erklæret ude af kampen i aften på trods af at have deltaget i ’shootaround’.

Kampen kan ses på TV2 Sport og TV2 Play med tip-off kl. 03:00 dansk tid.

Foto: Keith Allison, Flickr.