fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Cleveland Cavaliers

Cleveland Cavaliers vinder deres første mesterskab

Bill Russell sagde engang “De bedste ord i sport, kamp 7”, sikke en kamp de to finalehold leverede til os basketball-elskere. Intet bliver større end dette inden for basketball. En kamp der skulle gå over i historien som en af de største nogensinde.

Kampen startede lidt nervøst. Cleveland startede med at score de første fire point, Golden State Warriors slog hurtigt tilbage med otte point i streg, hvor seks af de otte point blev lavet af Draymond Green og Harrison Barnes, som begge scorede en tre’er. Den nervøse start fortsatte, halvvejs inde i første periode stod der 11-8.

LeBron James startede også lidt nervøst. I kamp 6 havde Lebron én turnover, efter 7 minutter i kamp 7 havde LeBron James tre turnovers. Golden State Warriors havde stor succes med at putte et double-team ham. LeBron svarede dog tilbage med et monster dunk til stillingen 16-16, efter første periode stod der 23-22.

Læs også: Derrick Rose rygtes til The Big Apple

Anden periode startede med et block fra Golden State’s reserve center, Marreese Speights. Marreese Speights er en af fire spillere som har prøvet at spille for begge hold. Speights spillede for Cleveland i et enkelt år inden han kom til netop Golden State Warriors.

Kevin Love viste noget af hans bedste spil, efter 10 minutters spil fra hans side havde Kevin Love grebet 7 rebounds og scoret 5 point. På modsatte side af holdkortet leverede Draymond Green med sine 5 tre’er på 5 forsøg i første halvleg. Draymond Green skuffede også fælt i kamp 6, efter han var kommet tilbage fra sin karantæne fra kamp 4.

Med to minutter igen fik Draymond for alvor Oracle Arena til at koge, efter at Green drejede rundt om J.R. Smith, for så efter at blive fejlet af Iman Shumpert, trods kontakten fra Shumpert, så lagde Draymond Green alligevel bolden i kurven. And-one-playet var med til at udbygge føringen, og ligge momentum i deres hænder. Første halvleg slutter 49-42 i Golden State’s favør.

Læs også: Jamal Murrays vej til NBA-Draften – Nyt Canadisk NBA-håb

Inden anden halvlegs start flirtede LeBron James allerede med en triple-double; 12 point, 8 rebounds, 5 assist. Det var ikke kun LeBron som flirtede med en triple-double, også Draymond Green ville lege med, med sine 22 point, 6 rebounds og 5 assist. Anden halvleg startede ikke som Draymond Green ønskede i kraft af en brændt tre’er og et par brændte skud.

J.R. Smith startede anden halvleg som fyr og flamme med to tre’er, hvor han ellers var dækket fuldstændig op. Stephen Curry svared dog hurtigt tilbage med en stor tre’er til stillingen 59-54. Tyronn Lue valgte også kort efter at tage en time-out, for at samle sine tropper.

Cleveland kom foran første gang, i anden halvleg ved stillingen 60-59 efter, at Kyrie Irving med en nærmest overhaling af Draymond Green i en kontra. Med tre minutter igen af tredje periode stod der 70-63 til Cleveland Cavaliers.

Larry O'Brian Trophy - findkarina - Flickr

Det de alle spiller for, Larry O’Brien Trophy (Foto: findkarina – Flickr)

Der skulle gå ni minutter af tredje periode før Draymond Green igen kom på tavlen, hvilket så også medførte at nu var han for alvor i gang igen. LeBrons første scoring uden for feltet kom med to minutter tilbage af tredje periode. Tredje periode sluttede 76-75 til hjemmeholdet, Golden State Warriors.

LeBron fortsatte ind i fjerde periode med hans hårde fysiske spil i feltet, da han scorede ved kurven efter kontakt med Shaun Livingston. Klay Thompson var længe en skygge af sig selv, hvilket også fortsatte ind i fjerde periode, Thompson skød på daværende tidspunkt 2 på 9 bag 3-points-linjen. Klay Thompson ender med 14 point i kampen.

Med 10 minutter af kampen var LeBron James blot én rebound fra en triple-double, da Lebron James får sin tiende rebound, er det den første triple-double i en kamp 7, siden James Worthy gjorde det i 1988 for Los Angeles Lakers.

Læs også: Dragan Benders vej til NBA-Draften – Draftens største spørgsmåltegn

Det var ikke kun LeBron James der flirtede med en triple-double, også Draymond Green var med 6 minutter igen utrolig tæt på en triple-double. Det eneste den store power forward manglede med 6 minutter igen var 2 assist. Draymond Green skød med 5 minutter igen 11 på 14 fra gulvet.

Med 6 minutter igen var det helt lige med 83-83, denne her kamp lugtede af en mulig overtid. Overtid er ikke sket i en kamp 7 siden 1969 hvor Boston Celtics vandt 108-106 over Los Angeles Lakers.

LeBron gør det til 89-87 med 5 minutter igen, kort efter scorer Klay Thompson sit blot 14 point til 89-89. Den her kamp bliver ikke mere spændende end dette.

Læs også: Kevin Larsen står med en god følelse efter “Try out”

Med blot ét minut tilbage af kampen stod de to hold helt lige med 89-89. Forinden det sidste minut, havde LeBron James leveret det måske største forsvarsspil i historien, et kæmpe tilbageløb udmønter sig et block på sidste års Finals-MVP, Andre Iguodala. Med 53 sekunder tilbage af kampen scorer Kyrie Irving til 92-89.

Med 10 sekunder igen bliver LeBron James fejlet af Draymond Green, i en situation hvor King James slår sin albue. Det første straffekast brænder han, men han scorer på det andet, hvilket bringer Cleveland op med fire point.

Men da Stephen Curry brænder sit skud i sidste angreb, betød det at Cleveland Cavaliers vinder kamp 7 og mesterskabet. Cleveland Cavaliers skriver dermed historie, som det første hold nogensinde til at vinde NBA mesterskabet, efter at have været nede med 3-1 i kampe. Dette er det første mesterskab til Cleveland Cavaliers nogensinde, LeBron James og Cleveland slår altså sidste års mestre og rekord-slående Golden State Warriors.

LeBron James vinder også Finals MVP, efter han som den første siden James Worthy i 1988 laver en triple-double i en kamp 7 i finaleserien.

Foto: Screenshot

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Chicago Bulls

30-årige Otto Porter Jr. har meddelt, at han har valgt at indstille sin karriere efter 11 sæsoner i NBA.

NBA

Morten Stig Jensen er klar med sin første klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert mener, vi skal blive bedre til at snakke om...

Brooklyn Nets

Ben Simmons kommer ikke i kamp igen for Brooklyn Nets i denne sæson på grund af rygproblemer, skriver den amerikanske journalist Ian Begley.

Analyser

En af Danmarks mest kompetente NBA-eksperter, Morten Stig Jensen, bliver ny klummeskribent på Fullcourt.dk.

Los Angeles Lakers

Victor Wembanyama leverede i nattens opgør mod Los Angeles Lakers endnu en historisk præstation. På trods af nederlaget i Crypto.com Arena, viste den franske...

Golden State Warriors

Trods kontraktudløb med Golden State Warriors til sommer, regner Steve Kerr med at blive enig med klubben om en ny aftale og fortsætte i...

Internationalt

Det tidligere Miami Heat-forsvarses Hassan Whiteside har besluttet at indstille karrieren i en alder af 34 år.

NBA

Det franske fænomen Victor Wembanyama havde mandag aften en historisk kamp i sejren over Toronto Raptors. Han sluttede kampen af med en triple-double, der...