evn-dk
Fullcourt
11. jan 2017 - 13:45

Cavaliers snublede i Jazz House

LeBron James, Cleveland Cavaliers - Flickr - Keith Allison Flickr - Keith Allison

Vivint Smart Home Arena dannede i nat rammen om kampen mellem Utah Jazz og mestrene Cleveland Cavaliers. Mestrene faldt med 100-92 efter en kamp, hvor det gik op og ned flere gange.

Cleveland var igen fuldtallige med deres profiler i spidsen, og de mødte nummer 6 fra Western Conference. Selvom man er mester, så er det ikke en god ide at tage let på et top 6 hold fra den stærke række vestpå, og netop derfor hvilede Cavaliers heller ingen spillere i denne omgang.

Første quarter var ganske lige, men i anden stak Jazz af i et par heftige runs. Et 14-2 run og senere 10-0 gav dem ved halvleg en 15 points føring, og Cavaliers have svært ved at producere.

Det ændredes straks, da 3. quarter gik i gang, for mestrene kom flyvende ud i et run på 19-2, hvilket pludselig gav dem føringen. Men Jazz var ikke færdige og langsomt byggede de et 15 points forspring op igen, inden Cavs i endnu et comeback fik reduceret til 6 point. Nærmere kom de ikke, og Utah vandt fortjent med 8.

Jazz havde 6 mand i double figures, hvilket banede vejen for sejr over LeBron James og Co. Gordon Heyward var den store oplevelse med 28 point, mens Rodney Hood (18), George Hill (13), Derrick Favors og Trey Lyles (begge 12) og Rudy Gobert (11) var back up.

LeBron James lavede 29 point, Kyrie Irving 20 og Kevin Love samt Tristan Thompson begge 12.

 

Foto: Flickr – Keith

Seneste nyheder