evn-dk
Fullcourt
10. jan 2017 - 18:41

Brooklyn Nets fritstiller tidligere first pick Anthony Bennett

Foto: Eric Drost, Flickr

Det har været en problematisk sæson indtil videre for Brooklyn Nets, som ligger på sidste pladsen i Eastern Conference. Det gør det heller ikke bedre, at de ikke besidder deres egne første rundes picks i både 2017 og 2018. Så der skal ske noget helt absurd, hvis Nets skal kunne vende skuden indenfor nærmeste fremtid.

Holdet ved, at der skal ske ændringer, og derfor har de valgt at waive Anthony Bennett, efter han hverken har vist tegn på at have evnerne eller potentialet til at spille i NBA. Det bør ikke ses som en overraskelse, at de har valgt at gå denne vej, da han ikke har fået specielt meget spilletid.

Anthony Bennett blev overraskende valgt af Cleveland Cavaliers med 1. picket i NBA draften i 2013. Selvom det var en svag draft, blev han valgt over spillere som Giannis Antetokounmpo og Victor Oladipo.

Det bliver nu interessant at følge, hvordan fremtiden bliver for Anthony Bennett. Spørgsmålet er om der er flere NBA hold, der har tænkt sig at give ham en chance, eller om han må en tur til udlandet.

Foto: Eric Drost, Flickr

Seneste nyheder