fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

EuroLeague

”El Chapu” har spillet sin sidste kamp

Andres Nocioni fik en knap så ønskeværdig afslutning på karrieren, men kan dog se tilbage på masser af succes både på klubplan og sammen med landsholdet.

Med ordene ”Jeg har givet alt, hvad jeg har i mig,’’ meldte Andres Nocioni i april måned at denne sæson, ville være hans sidste. Nu er det officielt.

Fredag aften spillede den 37-årige argentiner, sin sidste kamp, da han og Real Madrid tabte finalen i Spanien, på overraskende vis til Valencia. Ikke nok med det, tabte El Chapu og Real Madrid tidligere på sæsonen i semifinalen til Fenerbahce i EuroLeague ved Final Four, og måtte også her slutte sæsonen af uden medaljer. Sæsonen i år, har derfor ikke ligefrem været ønskescenariet på enden af karrieren for Nocioni.

Argentineren, har dog i løbet af sin mageårig karriere, opnået masser af succes, og vil i sandhed blive husket for hans karismatiske person, og ikke mindst fighterhjerte. Argentineren viste, hvor end han spillede, at han ikke havde nogen frygt for de store spillere i ligaerne. Han satte altid holdet før sig selv, og var hårdtarbejdende på banen.

Netop derfor, var han elsket, hvor end han spillede – Men nu er det altså slut, for den store argentiner.

Stor karriere i både Europa og NBA

Nocioni startede sin professionelle karriere i den argentinske liga i 1995, for Olimpia Venado Tuerto. I 2001 fik han debut på den store scene for Tau Ceramica (red. nu Baskonia), hvor han spillede nogle af sine bedste sæsoner i karrieren.

Det første år blev han sendt på lån til Manresa. Men da han kom tilbage, satte han sammen med Luis Scola, Fabricio Oberto, Pablo Prigioni, for alvor den daværende lille klub fra Vitoria-Gasteiz, på det europæiske basketball kort. Klubben vandt nemlig det første spanske mesterskab nogensinde i 2002. Han var en af hovedårsagerne til det, og ikke overraskende, betegnes han af samme årsag, som essensen af klubben Baskonia.

Udover mesterskabet, vandt han også pokalturneringen to gange med klubben (2002, 2004), og blev i 2004 også kåret som MVP i den bedste spanske række. Han spillede i klubben af to omgange i sin karriere (2001-04, 2012-14). Efter det første ophold, tog han turen til USA.

Nocioni blev aldrig draftet til NBA, men fik alligevel en karriere på den anden side af Atlanten. I 2004 skrev han under med Chicago Bulls. Han spillede 81 kampe i sin rookie season, og snittede of 8,3 point, 4,8 rebounds, 1,5 assists pr. kamp. I sin første NBA playoff kamp hos selvsamme klub, scorede han 25 point og tog 18 rebounds. Det var dagen, hvor han stjal Chicago fansenes hjerter, der hyldede ham i den udsolgte United Center.

Han nåede at spille fem sæsoner hos Chicago, før han blev tradet til Sacramento Kings, hvor hans præstationer ikke faldt. Det gjorde minutterne dog, efter en enkelt sæson fra 31 til 19, og endnu engang blev Nocioni tradet. Denne gang til Philadelphia 76ers i 2010, efter blot to sæsoner hos Kings. Herefter gik det dog kun ned af bakke for argentineren, der fik mindre og mindre minutter.

I løbet af lockouten i 2011 udnyttede Nocioni muligheden for at spille en større rolle, og vendte tilbage til Argentina i en stund, hos holdet Penarol de Mar del Plata. Da han kom tilbage til NBA, blev han waivet af Philly ved slutningen af sæsonen i marts 2012. Dette blev også enden på NBA-karrieren.

Nocioni valgte ikke overraskende at vende tilbage, hvor hans succes var størst, nemlig Baskonia. Her spillede han som nævnt i to sæsoner, før karrieren bragte ham til den spanske hovedstad og Real Madrid. Her skulle han erstatte Nikola Mirotic, der selv var på vej til NBA, og Nocioni’s første klub Bulls.

I Madrid fik han masser af succes, og vandt samtidig de største titler i hans karriere på klubplan. Statistik mæssigt kunne han ikke længere byde på samme præstationer som i de unge dage, men viljen til at vinde, og det mentale fejlede intet. Nocioni gav aldrig op, og gav sig 100% hver gang, især i den defensive del af spillet.

I 2015 kom kulminationen af en lang række år uden titler. Han og Real Madrid vandt EuroLeague, og Nocioni blev samtidigt kåret til Finals MVP for sine store præstationer for holdet ved Final Four. Udover dette nåede også at vinde både det spanske mesterskab, og pokalturneringen to år i træk (2015, 2016) før han stoppede i denne sæson.

På trods de store titler på klubplan, er der dog alligevel nogle, der står ham ekstra nært – Nemlig dem på landsholdet.

Nocioni var med til at give Argentina landets første OL-medaljer nogensinde i 2004 i Athen – Foto: FIBA.com

Kampene for landsholdet stod Nocioni nært

Andres Nocioni har spillet i mange klubber rundt omkring i verden, men en ting har altid stået ham hjertet nært. Nemlig at spille på landsholdet. At spille for sit land, og repræsentere Argentina på det allerhøjeste plan, og heldigvis har argentineren også her oplevet stor succes.

Den første, af en række medaljer med det argentinske landshold vandt Nocioni i 1999. Det blev her til bronze ved FIBA Americas, før de to år senere vandt guld i 2001, og igen i 2011. Herudover blev det også til to sølvmedaljer i samme turnering i 2003 og 2015.

Det største øjeblik i hans landsholdskarriere kom dog 2004, da Argentina chokerede verden, ved at vælte USA af tronen, som havde vundet OL-guld hver gang siden 1992.

Nocioni og Argentina vandt nemlig landets første guldmedaljer nogensinde, ved de Olympiske Lege i Athen. Dette bragte en stor glæde til både Nocioni, og ikke mindst landet, der ikke havde vundet en guldmedalje siden 1950 på egen hjemmebane i Buenos Aires ved VM. En stor trøst, efter at Argentina to år tidligere i 2002 i Indianapolis, tabte VM-finalen til det daværende Jugoslavien. I 2008 kom Argentina endnu engang på podiet, denne gang med bronze om halsen ved OL i Beijing.

Det sidste løb på banen med landsholdstrøjen, blev sidste år, ved de Olympiske Lege i Rio, Brasilien. Her sluttede Argentina af på en ottendeplads, og dette blev også sidste gang, at Nocioni kæmpede for landsholdet.

Med hans afsked, begynder den ”Den Gyldne Generation” som Argentinas gruppe af spillere blev kaldt, for alvor at svinde, efter at Manu Ginobili formentligt spillede sin sidste kamp på landsholdet ved OL i Rio. Tilbage er nu kun Luis Scola og Carlos Delfino af de store spillere, der ikke officielt har trukket sig på landsholdet. De to spillere er dog også ved at nå en alder til pension, og det er kun et spørgsmål om tid, før disse også siger farvel til basketball for evigt akurrat som Andres Nocioni.

Læs også

Kæmpe overraskelse i Spanien: Valencia er mestre!

Pablo Prigioni får debut som træner i Liga Endesa

Fenerbahce slutter fantastisk sæson af med at vinde det tyrkiske mesterskab

Foto: ACB Photo

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Baskonia

Baskonia må klare sig uden deres stjernespiller Chima Moneke, når de fredag aften møder Virtus Segafredo Bologna i en kamp om den sidste plads...

Internationalt

Morten Stig Jensen er klar med sin anden klumme på Fullcourt.dk, og den danske basketekspert stiller skarpt på det franske basketfænomen Victor Wembanyama, der...

Anadolu Efes Istanbul

Iffe Lundberg flirtede med en triple-double, da han tirsdag sendte Anadolu Efes Istanbul ud af EuroLeague-slutspilsræset med en clutch-treer.

NBA

Grundspillet er ovre, og vi indleder derfor nu den bedste del af NBA-sæsonen. Før slutspillet går i gang, skal otte hold blive til fire...

NBA

Victor Wembanyma var tæt på at skrive NBA-historie, da San Antonio Spurs natten til onsdag dansk tid tabte snævert til Denver Nuggets, og den...

Basketligaen

Efter et fravær på 27 kampe forventer superstjernen Joel Embiid nu at vende tilbage lige i tide til et slutspils-run.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Armani Milano

Det danske landsholdsemne Shavon Shields skrev tidligere på ugen historie, da han med ti point mod AS Monaco blev den mest scorende EA7 Emporio...