evn-dk
Fullcourt
14. maj 2017 - 18:27

EuroLeague-sæsonen kulminerer i den kommende weekend ved Final Four i Istanbul

Som det eneste danske medie bringer Fullcourt jer helt tæt på årets afslutning i EuroLeague, når Final Four løber af stablen i Istanbul, i den kommende weekend.

Foto: EuroLeague

Fredag aften går det løs ved Final Four i EuroLeague, der afvikles i den tyrkiske storby Istanbul, hvor Fullcourt vil være til stede, og forsøge at bringe jer helt tæt på de store stjerner.

En historisk sæson i EuroLeague kulminerer i denne weekend fra den 19-21. maj, hvor fire hold skal kæmpe om Europas mest fornemmeste klub-trofæ.

Fredag aften er der semifinaler på programmet, imens den store finale, skal afgøres søndag aften. De fire hold der skal kæmpe om den europæiske trone er de forsvarende mestre CSKA Moscow, Olympiacos, Fenerbahce og Real Madrid.

Tre kampe, som du IKKE vil gå glip af, hvis sidste års spænding gentager sig. Alle tre kampe kan i år følges LIVE på TV3 SPORT 1.

Har du ikke kanalen kan du også købe Final Four pakken og se streame kampene online på Euroleague.tv.


Programmet for Final Four 2017

Semifinale A: Fredag 19. maj – kl. 17.30 – CSKA Moscow vs. Olympiacos Piraues
Semifinale B: Fredag 19. maj – kl. 20.30 – Fenerbahce Istanbul vs. Real Madrid

Finalen: Søndag 21. maj – kl. 20.00


Arenaen der skal husere sæsonens fire sidste kampe, er Sinan Erdem Dome med plads til 16,000 tilskuere. Arenaen slog dørene op for første gang i 2010, og skal udover Final Four, også lægge gulv til sommerens EM-kampe.

Allerede to år efter åbningen, lagde arenaen gulv til en Final Four turnering i 2012, hvor en episk finale blev afgjort. Olympiacos var med 11 minutter tilbage af opgøret, bagud med 19 point, men lavede et vanvittigt comeback, og vandt over CSKA. Man kan kun håbe, at årets finale kan blive ligeså fantastisk.

I de kommende dage vil vi tage et nærmere kig på de fire Final Four hold. Hold derfor et ekstra øje med vores hjemmeside, hvis du vil have et bedre indblik i det, der i øjeblikket kan betegnes som Europas fire bedste klubhold.

Indtil da, kan i herunder få et flashback på sidste års Final Four, der blev afholdt i den tyske hovedstad Berlin. Her gik CSKA Moscow hen og vandt finalen, efter en fantastisk overtidskamp mod Fenerbahce. Du kan læse meget mere om Final Four 2016 i Berlin ved at klikke her.

Foto: EuroLeague

Seneste nyheder