evn-dk
Fullcourt

CSKA Moskva tilføjer nuværende- og tidligere Real Madrid-spillere

CSKA Moskva har i flere år været en af magtfaktorerne i europæisk basket, men i den seneste EuroLeague-turnering røg man ud i semifinalen i Final Four turneringen, der blev afholdt i Istanbul. Derfor er det russiske mandskab i gang med bestræbelserne på at blive Europas bedste hold igen.

Tidligere på ugen meddelte man, at man har hentet centeren Othello Hunter i Real Madrid, og senest er Sergio Rodriguez rapporteret til klubben. Sergio Rodriguez kommer til klubben efter et ophold hos Philadelphia 76’ers, der aldrig blev den helt store succes for spanieren. Spanieren spillede 68 kampe med 7.8 point, 5.1 assist og 2.4 rebounds til følge. Sæsonerne inden spillede han med stor succes i Real Madrid.

Othello Hunter var i den forgangne sæson med til at spille Real Madrid i finalen i hjemlandet samt i Final Four, men det endte i den helt store skuffelse for kongeklubben, der tabte finaleserien til Valencia og i semifinalen til Fenerbache. Samtidig har Othello Hunter stået lidt i skyggen af Anthony Randolph, og har søgt ny græsgange i jagten på mere spilletid. I ligaen blev det til 39 kampe med 6.2 point og 3.9 rebounds til følge, mens det i EuroLeague blev til 35 kampe med 7.6 point og 4.5 rebounds i snit.

Kilde: eurobasket.com

Foto: ACB Photo