fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Eurobasket

Island flyvende fra start i EM-kval.’en

I modsætning til Danmark, har vores nordiske broderland Island, fået en pletfri start på EM-kvalifikationen. Her er det nemlig blevet til to sejre i to kampe, og dermed er kursen sat mod en gentagelse af triumfen fra to år siden, hvor man sensationelt kvalificerede sig til EuroBasket.

Craig Petersens tropper, er placeret i Gruppe A, hvor de som anden-seedet er kommet sammen med Belgien fra første seedningslag, Schweiz fra tredje og Cypern fra fjerde (ligesom Danmark i øvrigt). Dermed lå det lidt i kortene, at islændingene ville have gode chancer for, at gå videre til hovedturneringen der spilles næste år. For at kvalificere sig, kræver det at man vinder sin pulje, eller bliver blandt de fire bedste to’ere i de syv grupper.

I første kamp, skulle islændingene op imod Schweiz. Hjemme i Reykjavik var hele 2.100(!) samlet for at se de lokale helte udfolde sig, og med tilskuerne i ryggen, blev det til en overbevisende sejr på 88-72. Hörður Vilhjálmsson, der pt. er klubløs efter at have spillet i den bedste græske række for Aries Trikala, blev islandsk topscorer i kampen. Point guarden scorede 16 point, og leverede i øvrigt otte assists.

I går gik turen så til Cypern, hvor man skulle forsøge at følge op på den gode start fra midtugen. Det lykkedes til fulde, da man slap fra kampen i Nicosia med en sejr på 64-75. Islandsk topscorer blev shooting guard Martin Hermannsson fra franske Étoile de Charleville-Mézières (næstbedste række). Han scorede 21 point.

Nu venter en spændende kamp på onsdag i Antwerpen imod Belgien, som også har vundet sine to første kampe. Kan Island skabe overraskelsen her, kan man for alvor begynde at drømme store EM-drømme på vulkanøen. Imens kan Danmark med misundelse kigge fra sidelinjen, både hvad angår det sportslige, men så sandelig også hvad angår evnen til at trække tilskuere i hallen.

Foruden Hörður Vilhjálmsson og Martin Hermannsson, tæller Islands trup forwarden Haukur Pálsson, der også spiller i den næstbedste franske række for Rouen Métropole Basket, guarden Ægir Steinarsson fra Burgos i den næstbedste spanske række, samt naturligvis forward Axel Karason fra Svendborg Rabbits. Den største stjerne i truppen, er dog muligvis Jon Stefansson, der senest har spillet i Valencia, og sidste år ikke var langt fra at sikre sig et spansk mesterskab. Guarden – der fylder 34 år senere på måneden – er til denne sæson vendt hjem til islandsk basket og KR Reykjavik, men har enorm erfaring fra europæisk topbasket. Han har udover Valencia, bl.a. spillet Euroleague for både Roma og Malaga. Desuden har han været på kontrakt hos Dallas Mavericks, dog uden nogensinde at være i aktion for dem.

Foto: FIBA – Ciamillo Castoria – Morgano

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Danmarks landstræner Allan Foss er tilfreds med, at de står med en sejr efter de to første kampe i EM-kvalifikationen, men sidder alligevel tilbage...

Eurobasket

Georgien er stadig uden sejr i EM-kvalifikationen, efter de mandag blev slået af Serbien med 63-76.

Eurobasket

Se highlights fra Danmarks nederlag til Finland lige her.

Eurobasket

Det er en ærgerlig fornemmelse, basketekspert Morten Stig Jensen sidder tilbage med, efter Danmark mandag aften tabte til Finland med 89-85.

Eurobasket

Danmark var lige ved at kunne fortsætte drømmestarten på kvalifikationen til EM 2025, men måtte se sig besejret af Finland med 89-85 efter en...

Eurobasket

Den finske landstræner Lassi Tuovi arbejder til dagligt sammen med den danske stjerne Iffe Lundberg i Virtus Segafredo Bologna, og det skulle i høj...

Eurobasket

Det er en profilspækket finsk trup, Danmark kl. 17:30 møder på udebane. Se hvilke 12 Finland har udtaget til opgøret her.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks-profilen Adam Heede-Andersen er rejst med det danske landshold til Finland som erstatning for Darko Jukic og kan dermed potentielt få sin...