evn-dk
Fullcourt

Reducerede chancer for dansk deltagelse i Basketball Champions League

FIBA har vurderet at turneringens fremtid ser bedst ud hvis man skærer ned i antallet af hold, hvilket kan betyde mindre chancer for dansk deltagelse.

Foto: FIBA.com

Bakken Bears var med til at skrive historie, da de i sidste sæson, deltog i den første udgave nogensinde af Basketball Champions League. Til næste år, ser chancerne for dansk deltagelse dog ud til at være en anelse reduceret.

FIBA har nemlig kigget tilbage på denne sæson, hvor Basketball Champions League turneringen gik i luften for første gang nogensinde, og valgt at ændre turneringsstrukturen. En turnering, der på europæisk plan, kan betegnes som den tredje bedste klubturnering, hvilket betyder at FIBA ikke er nået i mål med deres ønske om at læne sig tæt op af EuroLeague.

Netop dette faktum har gjort at FIBA nu har analyseret på, hvordan de kan gøre turneringen bedre samt mere attraktiv i fremtiden, og lokke flere tophold til sig, fra de to øverste hylder, nemlig EuroCuppen og EuroLeague.

Redducering af hold og forøgelse af præmiesummen

På baggrund af den første udgave af Basketball Champions League, har FIBA vurderet at antallet af hold i turneringen til næste sæson, vil blive skåret ned fra 40 til 32 hold. Herudover vil der være et maksimum af 24 hold, der får en direkte billet til turneringen.

Dette tiltag vil ifølge FIBA øge konkurrencen i turneringen, hvor der denne gang, vil være 4 grupper á 8 hold, til forskel for i år, hvor der var 5 grupper á 8 hold.

De bedste fire hold fra hver gruppe vil efterfølgende kvalificere sig til næste runde, imens det 5. og 6. placerede hold, vil fortsætte sæsonen i FIBA Europe Cup, efter gruppespillet.

Udover turneringsstrukturen vil også præmiepuljen stige fra €500.000 til €1 million til vinderen af Basketball Champions League.

Det reducerede antal af hold i turneringen betyder samtidigt at det altså bliver sværere for et dansk hold at komme i Basketball Champions League, medmindre at FIBA tilbyder Danmark en direkte plads, hvilket er højest usandsynligt.

De danske hold ville højest sandsynligt skulle igennem kvalifikationsturneringen endnu engang, hvilken denne gang vil bestå af tre istedet for to runder, som det var tilfældet i denne sæson.

Reduceringen af antallet af hold i turneringen øger samtidigt konkurrencen i kvalifikationen, hvilket ligeledes vil gøre situationen sværere for et et dansk hold.

Datoer for kvalifikationskampene til Basketball Champions League er:

Første runde: Tirsdag den 19. og torsdag den 21. september
Anden runde: Søndag den 24. og tirsdag den 26 september
Tredje runde: Fredag den 29 september og mandag den 2. oktober

Læs også

Iberostar Tenerife vinder første udgave af Basketball Champions League

Programmet og deltager til Final Four i EuroLeague er på plads

Foto: FIBA.com