evn-dk
Fullcourt

Thomas Lærke: Det eneste der betyder noget er at vinde mesterskabet

Mandag aften var der liv og glade dage i Vejlby-Risskov Hallen, og Thomas Lærke var bestemt ikke en undtagelse. Den 26-årige dansker var yderst glad, da Fullcourt.dk fangede ham efter kampen.

Foto: Vildmedfoto.dk

Den tidligere Falcon og BK Amager-spiller var yderst lykkelig, da vi få øjeblikke efter præmieoverrækkelsen af det nye DM-Guld fangede Thomas Lærke.

“I vores lille mærkelige verden som Basketball-spiller, der er det, dét eneste der betyder noget er at vinde mesterskabet, det er det vi kæmper for, det er det vi går at arbejder for.”

Intensiteten, og de små infights var en stor del af serien, den danske Bakken-spiller tonede det dog lidt ned, og mente at det hørte til. Der var blandt andet en situation hvor Lærke, stod med 10 sekunder tilbage af kampen og snakkede Lawrence Alexander for Horsens IC.

“Vi snakkede bare lidt om hvor jeg havde gået i skole, han kendte også nogen derfra osv. Der var intet ondt i det”

Lærke var tilbage i 2014 med til at vinde Bakkens 14. DM-guld, tre år efter var han igen med til udbygge dette DM-guld oplag. Thomas Lærke har i denne sæson snittet 10,4 point, 3,7 rebounds og 2,9 assist.

Den 195 centimeter høje dansker bliver to år mere i Aarhus. Guarden har dog en klausul i sin nye kontrakt, så han kan smutte til udlandet hvis det rigtige tilbud byder sig.