fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Seilund vender hjem til København

Der var høje forventninger hos Svendborg Rabbits, da man midt i sæsonen hentede Mathias Seilund hjem fra det engelske, men efter blot en sæson i det sydfynske vender Mathias Seilund hjem til København, hvor Stevnsgade har skrevet kontrakt med landsholdsspilleren.

Det blev blot til 12 minutter i snit i de 16 kampe, Mathias Seilund nåede at spille, og samtidigt, med ønsket om at vende snuden hjem mod København, har de to parter valgt at skilles ad.

I en pressemeddelelse på Facebook udtrykker Mathias Seilund sig således om skiftet til Stevnsgade: “Jeg har i længere tid haft et ønske om at komme hjem til København og spille. Stevnsgade er et rigtig godt fit for mig. Vi har et godt fundament at bygge på med en voksende organisation og et godt trænerteam, og jeg tror, at nogle af vores unge spillere kommer til at rykke sig rigtig meget i den kommende sæson. Jeg glæder mig til at være del i den udvikling og se hvor langt vi kan tage det”

Sportschef hos Stevnsgade er den tidligere landstræner Hrannar Holm, og det er den vej igennem, man har skabt kontakten. Om skiftet udtaler Hrannar Holm: “Det er rigtig godt for os at få Mathias på holdet. Jeg kender ham godt, siden vi arbejdede sammen på landsholdet. Han er en god og meget alsidig spiller, der altid fokuserer på holdet. Vi håber på, at Mathias vil kunne hjælpe os med at udvikle og stabilisere holdet. Vi har jo mange unge spillere. Med det budget vi har, er det klart, at vi ikke kommer til at bide skeer med de bedste hold i ligaen, men vi kommer til at arbejde hårdt og forhåbentlig vise gejst og godt holdspil. Mathias er en vigtig brik for os i det sammenhæng og vi glæder os til at starte træning med ham på holdet.”

Mathias Seilund har tidligere spillet i Basketligaen for BK Amager.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev Wolfpack havde søndag besøg af EBBA i et Pro-B opgør. Det var en kamp, hvor hjemmeholdet sad på den i store dele,...

Basketligaen

Mathias Seilund og BMS Herlev er blevet enige om en kontraktforlængelse på et år til danskeren.

Basketligaen

Klubben vil have kontinuerlighed og fortsætte fokus på de unge spillere.

Aabyhøj IF

Stevnsgade og BK Amager leverede overraskelser i de to semifinaleserier i Dameligaen.

Basketligaen

Et sidste opgør mellem to af holdene i Pro B blev tirsdag aften spillet i Nørrebrohallen, hvor hjemmeholdet hev en sejr mod BMS Herlev...

Basketligaen

Hvis du ikke fik læst del 3, så klik her. Efter nogle gode sæsoner hos Glostrup skulle Dean Thibodeau nu prøve noget nyt hos...

Basketligaen

Trods en god kamp fra Stevnsgade, så blev det heller ikke mod Svendborg de skulle få deres første sejr i denne sæson.

Aabyhøj IF

I weekendens pokalkvartfinaler blev endestationen for Høbas divisionskvinder, mens Stevnsgade stod for en gedigen overraskelse mod Hørsholm.