evn-dk
Fullcourt

Copy Golden State Warriors paste Horsens IC

Foto: Boba Keseric

Golden State Warriors og Horsens IC har masser af fællestræk i denne sæson. De er forsvarende mestre i hver deres liga, de spiller begge i gult, og vigtigst af alt, er de er begge ubesejret i denne sæson!

Torsdag aften tog Horsens IC (nr. 1) imod Bakken Bears (nr. 2) på hjemmebane, i deres andet indbyrdes opgør i denne sæson, der efter en intens kamp, endte med endnu en gul sejr.

Gæsterne fra Aarhus, Bakken Bears, startede ellers kampen bedst, men en god slutspurt af de forsvarende mestre i fjerde periode sikrede dem endnu en sejr i et kogende Forum Horsens foran 2.037 tilskuere – Kampen endte 73-62 (15-21, 23-22, 19-11, 18-8).

Topscorer for Horsens IC blev Nimrod Hilliard med 17 point mens Darko Jukic blev Bakken Bears topscorer med 14 point.

Den helt store helt for Horsens var dog uden tvivl Jyles Smith med sine 15 point, 11 rebounds og 3 steals, som med denne præstation spillede sin bedste kamp i den gule trøje, efter en lang kamp med at falde på plads i truppen, fortæller amerikaneren til Horsens Folkeblad efter kampen.

– Jeg har haft nogle mentale problemer, der har gjort min start i Horsens besværlig. Men jeg har fået det bedre nu, og jeg føler, at jeg bliver bedre og bedre for hver kamp, sagde Jyles Smith.

Horsens IC er efter 13 kampe stadigvæk ubesejret i Basketligaen, og fører suverænt tabellen med 26 point, imens Bakken Bears blot har 14 point på andenpladsen, dog med 3 kampe mindre med 7 sejre og 3 nederlag.

Næste kamp for Bakken Bears er den 14. december på hjemmebane mod Team FOG Næstved, imens Horsens IC skal til Svendborg samme dag og forsøge at spille sig til pokalfinalen.

Foto: Boba Keseric