fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Coach of the Month – Rafa Monclova

For tredje gang i sæsonen kårer vi på Fullcourt Coach of the Month. I februar går prisen til Hørsholm 79ers’ head coach Rafa Monclova, der dermed bliver den anden træner til at vinde prisen. Team FOG Næstveds Milan Skobalj har vundet prisen de to foregående måneder.

Hørsholm 79ers havde en rigtig dårlig start på det nye år, hvor det i januar blev til fire nederlag i fem kampe. Retfærdigvis skal det siges, at klubben to gange mødte Bakken Bears og mødte Horsens IC, Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved en gang hver.

Februar har set helt anderledes ud, hvor Hørsholm har mødt lidt nemmere modstandere, men bestemt også har imponeret ved at vinde fem ud af seks kampe. Heraf mødte de en af de nærmeste konkurrenter, Team FOG Næstved, to gange, hvor Hørsholm vandt begge kampe. Månedens eneste nederlag kom på udebane mod SISU, der også har været godt kørende.

Træner Rafa Monclova er kendt som en passioneret træner, og hans vilje til at vinde smitter af på holdet. Klubben har stået godt defensivt, som er et af holdets varemærker, og kun to gange har modstanderne scoret over 70 point i februar.

Hovedpersonen selv er stolt af titlen som Coach of the Month, men han er også hurtig til at sende roserne videre til hans spillere, som han synes gør et fantastisk stykke arbejde.

“Jeg synes, vi har været ret konstante gennem hele sæsonen. At vi havde en hård måned i januar skyldtes, at vi havde en del skader og en knap så bred trup, som flere af de andre hold. Vi mærker hurtigt, når der mangler nogen. Vi er vendt stærkt tilbage, og især vores defensive indsats har været god. Når man har ligaens bedste forsvar, så er man en trussel for alle hold,” udtaler Monclova til Fullcourt.dk.

“Den vilje jeg ser på holdet, uanset hvem vi møder, den gør mit arbejde meget nemmere. Jeg ved, jeg kan være svær at spille under, fordi jeg stiller så store krav. Jeg kræver altid en maksimal indsats, især til træning, for den måde man træner på smitter af i kampene. Jeg går meget op i, at spillerne udvikler sig både individuelt og som hold.”

Rafa Monclova er ikke i tvivl om, hvorfor han har fået sine spillere til at have den succes, de har. Det handler nemlig om at holde fokus.

“Min filosofi er, at man ikke tænker længere end til næste kamp. Vi ved, at vi har en stor udfordring, uanset hvem vi møder, og det er der, vores fokus ligger. Der er mange ting, vi ikke kan være herre over, så derfor holder vi vores fokus i nuet. Vores budget fortæller, at vi burde ligge længere nede, men den indsats drengene lægger for dagen, og deres sult efter at vinde, giver os muligheden for at være der, hvor vi er nu.”

“Svendborg burde, med deres budget, være den åbenlyse 3’er, men det er ikke altid det åbenlyse, der sker. Vi vil kæmpe det bedste, vi ved for at opretholde vores position og sågar komme højere, men tro mig – jeg lader ikke holdet fokusere på andet end den næste kamp. For mit synspunkt er slutspillet alt for langt ude i fremtiden,” slutter Monclova i interviewet med Fullcourt.dk.

Hørsholm mangler fire kampe i slutspillet. Fredag møder de Svendborg på udebane, mens de også mangler Horsens ude og både Stevnsgade og Bakken Bears på hjemmebane.

Kampen var utroligt tæt mellem Rafa Monclova og SISU’s Jim Jabir, mens Steffen Wich fra Bakken Bears endte på månedens tredjeplads.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Internationalt

Det 16-årige danske stortalent Marcus Engelhardt Møller har bundet sig til en tre-årig aftale med spanske Unicaja Baloncesto.

BMS Herlev Wolfpack

Dameligaens finaleserie starter i denne weekend, og her er der en optakt til de kommende finaler.

Aabyhøj IF

Dameligaens grundspil er slut, og nu venter der to spændende semifinaleserier, hvor to af holdene på papiret ser stærkest ud, men i slutspillet kan...

Hørsholm 79ers

Dette er en del af en optaksserie om holdene i Dameligaen 2020/2021. Første hold til at blive præsenteret er de forsvarende Danmarksmestre Hørsholm 79ers.

Basketligaen

Jonathan Gilling blev født d. 29. juni 1991 og er opvokset i Rungsted. Han er en af de mere erfarne spillere på det danske...

Hørsholm 79ers

Hørsholm 79ers er vinderen af årets pokalturnering på damesiden efter en sejr i finalen på 84-63 mod Værløse Blue Hawks.

Basketligaen

Sæsonens første udgave af Coach of The Month er på banen, og vinderen af prisen for september og oktober vandt også prisen en enkelt...

Aabyhøj IF

Hørsholm endte som de helt store tabere, da Aabyhøj nuppede bronzen.