evn-dk
Fullcourt

Bakken smider bombe inden transfervinduets lukning

Der er i dag deadline for indkøb til Basketligaens hold, og man havde forventet et par nye tilføjelser på falderebet. Bakken Bears blev det første hold til at forstærke sig.

Det er ikke en hr. hvem som helst bjørnene har hentet ind. Han har bl.a. snittet 20 point i Euro Cuppen, og været all star i den israelske liga.

Manden der er tale om, er den rutinerede 30 årige amerikanske forward John Williamson. Han måler lige præcis 2 meter, og kommer til Bakken Bears, som erstatning og backup for Michel Diouf, der desværre stadig lider af en skade der kan holde ham ude i op til to måneder.

Williamsom har et imponerende CV med sig i bagagen. Han lagde ud på Cincinnati State college i NCAA1, inden han tog på sin tur rundt i Europa. Første stop var den franske ProB, hvor han snittede knap 13 point. Herefter blev det den polske liga, hvor han rundede de 23 point pr. kamp.

Siden hen har landende stået på Filippinerne, Australien, Venezuela og Finland i to omgange. Hans andet ophold i Finland blev det mest succesfulde. Det var her han scorede i snit 20 point og tog 6 rebounds for holdet Nilan Bisons Loimaa i Euro Cup.

Senest har han været to år i Israel, hvor han har spillet for to klubber. Først hos Ironi Nahariya, som Bakken Bears har mødt i årets Champions League, og senest for Hapoel Tel-Aviv. Her snittede han henholdsvis 15 og 11 point pr. kamp.

Se highlights fra hans sidste sæson i Irsael herunder:

Læs mere:
Adama Darboe: Ingen udsigter til, hvornår jeg er tilbage
Stor overraskelse i Gentoftehallen
Eric Palm: Vi skal have titlen hjem til Aarhus