fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Tjekkiske tæv til Bakken Bears

Bakken Bears fik tjekkiske tæv af CEZ Nymburk, der her til aften slog danskerne med hele 44 point og resultatet 114-70 i Basketball Champions League.

Bakken Bears var på et svær udebanemission i tjekkiet, hvor CEZ Nymburk var værter i aftenens Basketball Champions League-opgør. En mission, der i dagens anledning faldt fuldstændigt fra hinanden, kort efter kampens indledende minutter.

Kampen mod CEZ Nymburk var en gentagelse af turneringens åbningskamp mellem de to mandskaber i Aarhus, bortset fra at Bakken Bears i dag på intet tidspunkt, var i stand til at yde modstand. Hjemme i Aarhus tabte Bakken med 57-75, men skabte til forskel for i dag en del spænding i kampen.

I aftes fik bjørnene dog deciderede tæv i samtlige fyrre minutter, og formåede ikke at vinde én eneste periode. Bakken Bears kom ellers bedst fra start med en føring på 15-8 i første periode, men herefter gik det galt. Allerede ved halvleg var hjemmeholdet foran med 59-36. Et resultat og føring, der kun blev øget i kampens sidste tyve minutter til det endelige resultat 114-70.

Nymburk profilerne var både langt bedre skydende, og ikke mindst til at fordele bolden. Men det der især gjorde ondt på Bakken Bears var reboundsspillet, som Nymburk vinder med 55-24.

Byron Allen blev hjemmeholdets og kampens topscorer med sine 35 point og 8 rebounds. Den tjekkiske landsholdsspiller Hruban stod for 28 point, imens Peterka og Kriz hver især stod for hhv. 12 og 10 point.

Bedste mand for Bakken Bears var Akoon-Purcell med sine 21 point, 5 steals, 4 rebounds og 3 assists, efterfulgt af Kitsing med sine 14 point og 4 rebounds.

Med fem sejre og tre nederlag topper CEZ Nymburk gruppen sammen med AS Monaco og Banvit, imens Bakken Bears bliver mere og mere isoleret i bunden af gruppe A, med blot en enkelt sejr i otte kampe.

Næste europæiske udfordring bliver hjemme mod Aris Thessaloniki tirsdag den 13 december kl. 18.30.

Foto: FIBA Basketball Champions League

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Bakken Bears

Det kommende Final Four-stævne i European North Basketball League (ENBL) kommer til at foregå i Aarhus, meddeler Bakken Bears i en pressemeddelelse. Det er...

Bakken Bears

Frederik Drejer Erichsen skal i den kommende weekend deltage i ungdommens EuroLeague i Dubai, hvor han kommer til at møde nogle af Europas største...

Bakken Bears

Bakken Bears er klar til semifinalen i ENBL, efter de onsdag sikrede en samlet sejr Newcastle Eagles. Det er fjerde gang i klubbens historie,...

Bakken Bears

Der var to kampe på programmet i Vejlby Risskov Hallen lørdag, da både Bears Academy og Bakken Bears havde hjemmebanekampe i denne runde. Begge...

Bakken Bears

Bakken Bears oplyser, at Darko Jukic ikke kommer mere i aktion i denne sæson på grund af en akillesenesskade.