fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Bakken Bears starter i anden runde i kvalifikationen til Basketball Champions League

Bakken Bears er ikke en af de 24 hold der er direkte videre til grundspillet i Basketball Champions League, i den kommende sæson.

FIBA har i dag løfte sløret for hvilke hold, der skal spille med i Basketball Champions League, i den kommende sæson, hvor Bakken Bears, endnu engang repræsenterer Danmark.

Til forskel for sidste sæsons 40 deltagerhold, er der i den kommende sæson blot 32 hold med i turneringen. I alt 24 hold er direkte videre til grundspillet, imens otte hold skal findes via kvalifikation. De 24 hold der er direkte videre til turneringen er:

AEK (Grækenland), Aris (Grækenland), AS Monaco Basket (Frankrig), Banvit (Tyrkiet), Besiktas Sompo Japan (Tyrkiet), ČEZ Basketball Nymburk (Tjekkiet), Dinamo Sassari (Italien), Elan Chalon (Frankrig), Enisey Krasnoyarsk (Rusland), EWE Baskets Oldenburg (Tyskland), Gaziantep (Tyrkiet), Hapoel Holon (Israel), Iberostar Tenerife (Spanien), medi Bayreuth (Tyskland), Neptunas Klaipeda (Litauen), Olimpija Ljubljana (Slovenien), PAOK (Grækenland), Sidigas Avellino (Italien), SIG Strasbourg (Frankrig), Stelmet Zielona Gora (Polen), Telenet Oostende (Belgien), Umana Reyer Venezia (Italien), Ventspils (Letland), UCAM Murcia (Spanien).

Ingen direkte plads til Bakken Bears

Desværre for dansk basket er Bakken Bears ikke på listen over hold med en direkte plads. Bjørnene skal derfor igennem kvalifikationen, for at spille med i grundspillet.

De danske mestre starter i anden runde af kvalifikationen, og skal dermed kun igennem to runder for at kvalificere sig til grundspillet. Her er de placeret sammen med PBC Lukoil Academic (Bulgarien), Kataja Basket (Finland), KK Mornar (Montenegro), Nizhny Novgorod (Rusland), Alba Fehervar (Ungarn), U-BT Cluj Napoca (Rumænien), Budivelnyk (Ukraine).

Skulle Bakken Bears vinde deres opgør i anden kval-runde, er deres potentielle modstandere i tredje runde Basic-Fit Brussels (Belgien), Nanterre 92 (Frankrig), Orlandina Basket (Italien), Rosa Radom (Polen), Movistar Estudiantes (Spanien), Telekom Baskets Bonn (Tyskland), Juventus Utena (Litauen) og Pinar Karsiyaka (Tyrkiet). Se den fulde liste med deltagerne i kvalifikationen forneden i denne artikel.

Sidste sæson skulle Bakken Bears også igennem kvalifikationen, hvor aarhusianerne lagde ud i anden runde. Her slog bjørnene BC Tartu i to kampe med 67-75, og 70-83, og var derefter videre til grundspillet.

I år er der dog hele tre kvalifikationsrunder, eftersom antallet af hold i turneringen er skåret ned, hvilket har resulteret i en større pulje af hold, der skal igennem kvalifikationen, for at komme med i grundspillet i Basketball Champions League.

Tre runder, seks kampe, otte pladser i grundspillet

Kvalifikationen er opbygget således at holdene spiller to kampe, på hhv. hjemme- og udebane. De otte bedste hold fra første kvalifikationsrunde går videre til anden runde. Samme antal hold kvalificerer sig herefter fra anden til tredje runde, imens de otte bedste efter tredje runde, går videre til grundspillet i turneringen, sammen med de øvrige 24 hold.

Første runde afvikles den 19. og 21. september. Anden runde hvor Bakken Bears skal i aktion spilles den 24. og 26. september, imens tredje runde skal afvikles den 29. september og 2. oktober. Den nye sæson tippes igang den 10. oktober

Lodtrækningen til parringen af hold i kvalifikationsrunderne sker tirsdag den 11. Juli, og kan ses live på basketballCL.com fra klokken 14.00.

Foto: Basketballcl.com

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Bakken Bears

Det kommende Final Four-stævne i European North Basketball League (ENBL) kommer til at foregå i Aarhus, meddeler Bakken Bears i en pressemeddelelse. Det er...

Bakken Bears

Frederik Drejer Erichsen skal i den kommende weekend deltage i ungdommens EuroLeague i Dubai, hvor han kommer til at møde nogle af Europas største...

Bakken Bears

Bakken Bears er klar til semifinalen i ENBL, efter de onsdag sikrede en samlet sejr Newcastle Eagles. Det er fjerde gang i klubbens historie,...

Bakken Bears

Der var to kampe på programmet i Vejlby Risskov Hallen lørdag, da både Bears Academy og Bakken Bears havde hjemmebanekampe i denne runde. Begge...

Bakken Bears

Bakken Bears oplyser, at Darko Jukic ikke kommer mere i aktion i denne sæson på grund af en akillesenesskade.