Konkurrence tid!

shaq2

Så er det blevet konkurrence tid! Vi, Fullcourt.dk har indledt et samarbejde med DBBF & Fastbreak Shop vedrørende dette års CDL All-Star kamp. All-Star kampen bliver afholdt i Værløse, d. 11 februar, og som noget nyt vil Fullcourt.dk være sponsor for dunke konkurrencen.

Ligesom i NBA er dunke konkurrencen et af de store højdepunkter når de bedste CDL spillere fra øst, møder det bedste CDL spillere fra vest. Det er konkurrencen hvor en gruppe udvalgte spillere får chancen for at bruge deres kreativitet og ikke mindst springstyrke. Der vil være flere runder, samt en finale, og hvert dunk bliver bedømt på en skala fra 1-10 point. Fullcourt.dk vil også have en repræsentant i dommerpanelet.

Hjælp os og vind. NBA legenden Shaquille O’Neal  har gang i mange ting, og nu er han ude med en ny bog, med navnet “Shaq uncut”. Vi er kommet i besiddelse af bogen, og den kan snart være din!

Alt du skal gøre er at poste dit favorit “Slam dunk moment” på væggen af vores Facebook gruppe og få så mange som muligt til at “synes godt om” din video. Den person hvis video der har fået flest “synes godt om” vinder.  – Jeg har allerede tyvstartet og postet mit bud på et af de største øjeblikke nogensinde i NBA Slam dunk’s historie. Du kan se det ved at bruge linket herunder:

(www.facebook.com/fullcourt.dk)

Konkurrencen slutter d. 1 februar kl. 20:00.

Læs også