Her ca. tre uger inden sæsonstart tog vi en snak med BK Amagers træner Ole Vincents. Sidste år var det unge hold fra Amager i stand til at drille en del hold, men har dog i denne sæson mistet en kæmpe profil i form af Mathias Seilund. Se her hvordan Ole Vincents ser frem mod den kommende sæson:
Hvordan ser du holdet i forhold til sidste år?
”Det er svært at sige på nuværende tidspunkt, da vi ikke har spillet nogen træningskampe endnu. Jeg håber at vi rent størrelsesmæssigt bliver lidt bedre, da vi har fået lidt mere højde på holdet.
Derudover har vi fået tilgang af tre fra Solrød, og de gør det mægtigt til træning.”
Hvad er klubbens ambitioner til den kommende sæson?
”Klubbens ambition er, at det er fint hvis vi bliver oppe i CDL. Vi har mange uprøvede spillere, men de er alle samtidig meget ambitiøse og talentfulde, hvilket jo er vigtigt. Realistisk set vil det også være positivt for klubben hvis de unge spillere udvikler sig. Men alt er jo muligt når hele 8 hold kommer i slutspillet – alt kan lade sig gøre.”
Nu ”drillede” BK Amager mange hold sidste år – kan vi forvente lidt af det samme i år?
”Hvis det går godt, kan vi bruge lidt flere folk generelt og dermed blive bedre til at økonomisere med kræfterne. Sidste år blev vi ramt hårdt i nogle kampe når det omhandler fejl, hvilket vi blev bedre til i løbet af sæsonen. I år bliver det bedre, da vi netop kan bruge flere folk.”
Hvor stort er tabet af Mathias Seilund?
”Mathias havde jo højt gennemsnit sidste år (18,3 ppg), og der var nogle kampe hvor han var på +30, så vi kommer da helt sikkert til at savne ham. Det jeg håber på er, at vi i år bliver i stand til at sprede tallene ud. I år har vi ikke en der kan lave 20-25 point, men bliver i stedet nødt til at have fire, der i hver kamp kan lave +10 point. Og det tror jeg kan lade sig, da vi er flere som kan bidrage.”
Er der spillere hos BK Amager som vi skal holde ekstra øje med i år?
”Der er selvfølgelig Brasas. Og i år kommer det ham til hjælp, at der er flere store spillere, så vi dermed kan spare lidt på hans kræfter i forsvaret.
Der er nogle spillere i år, der kan noget ala Mathias Seilund, men en præcis spiller som ham hænger jo ikke på træerne. Men der er solide spillere, som alle kan bidrage. At blive stjerne, som Mathias Seilund var sidste år, er en anden sag. Men solidt er godt for vores hold. Derudover skal man også holde øje med spillerne fra Solrød.
Mere spændende bliver det dog på guardpladsen, hvor det i år ser meget ungt ud; men det går dog klart i den rigtige retning. Nu står den jo på træningskamp mod Svendborg Rabbits, så må vi her se hvordan det hele står til.”
Hvad glæder du dig som træner mest til i den kommende sæson?
”Sidste år kunne jeg virkelig glæde mig over, at se hvordan spillerne blev bedre i løbet af sæsonen. Det var stort at se, at mange levede op til mine forventninger, og i mange kampe leverede endnu mere. Noget lignende i år vil give håb. Når der er håb forude er alt muligt.”


“men bliver i stedet nødt til at have fire, der i hver kamp kan lave +10 point” og så vinde 40 – 39?
Rasmus Dyrlund Larsen er klart også en spiller der skal holdes øje med. Han fik ikke mange minutter sidste år, men han bringer en stabilitet til holdet på guard positionen, som ingen andre gjorde.
04496 Christian Goldsmith /100/F 01-09-10 30-06-11
07192 Emil Frost 192/92/G 01-09-10 30-06-11
11383 Emil Lorentsen 185/66/SG 01-09-10 30-06-11
07832 Frederik N. Hauge 202/105/PF 01-09-10 30-06-11
11387 Jacques Lokutshu Lombo 186/75/F 01-09-10 30-06-11
05172 Jesper Winther Sørensen 187/88/G 01-09-10 30-06-11
08629 Joseph Asmar 188/93/F 01-09-10 30-06-11
09474 Mads Lingskov 198/95/C 01-09-10 30-06-11
11382 Magnus Vestergaard Petersen 186/70/G 01-09-10 30-06-11
10929 Marc Aagaard Pedersen 183/86/G 01-09-10 30-06-11
08637 Mikkel Blom Davidsen 190/82/F 01-09-10 30-06-11
07294 Morten H. Lisby 196/93/F 01-09-10 30-06-11
10038 Nerijus Brasas (LIT) 200/99/F 01-09-10 30-06-11
04535 Nicklas Ahlgren 186/62/ 01-09-10 30-06-11
08878 Nicolai Nyholm 187/84/ 01-09-10 30-06-11
03929 Peter Simonsen 183/82/F 01-09-10 30-06-11
07690 Rasmus Dyrlund Larsen 185/80/G 01-09-10 30-06-11
09868 Steffen Larsen 190/79/G 01-09-10 30-06-11
Hvad med amerikanere? Er der noget nyt på den front?
Sidste år havde de jo 2 amerikanere, hvor den ene var skadet næsten hele sæsonen og den anden i hvert fald ikke var dominerende som de fleste andre Amerikanere i ligaen.
De får ingen amerikanere. Der er ingen penge. Og enig i at Rasmus kan få et godt år. Men de er under alle omstændigheder spidskandidater til at rykke ned.