ÅRHUS: Beslutningen blev trukket i et stykke tid, men da Thuesen har trænet med Bakken Bears fra deres første officielle træning, lugtede det hele af, at Thuesen ville blive i Bakken Bears, hvor han har spillet i sammenlagt syv sæsoner. Naboklubben Aabyhøj var ellers ude efter Thuesen, men nu er det altså officielt. Martin Castberg Thuesen bliver i Bakken Bears.
“For Bakken Bears er kontinuitet og erfaring nøgleord, og Martins indstilling til spillet har gjort det vigtigt for os at have ham i truppen,” siger Bakken Bears’ head coach, Phil Dejworek.
Vil vinde mesterskabet tilbage
Martin Thuesen har været med til at vinde fire DM-titler til Bakken Bears og planlægger nu at hjælpe bjørnene med at vinde mesterskabet tilbage til Århus.
“Jeg elsker at træne og er et udpræget konkurrencemenneske og derfor har jeg valgt at forlænge med Bakken Bears. En unavngivet fynsk klub stjal mesterskabet fra os sidste sæson og jeg vil være med til at få det “hjem” til Bakken igen. Vi har på holdet en gruppe gode fyre, som holder et højt niveau og altid arbejder hårdt til træning og det har været en afgørende faktor for mig. Jeg glæder mig hver dag til at komme til træning.”
Martin Thuesen kom til Bakken Bears i 2001 og har udover Bakken spillet i Falcon, Aabyhøj, tyske ULM og islandske Snæfjall.
Læs artiklen på Bakken Bears hjemmeside

