NÆSTVED: Så er det officielt. En af ligaens absolut største profiler forsætter i Næstved. Flere klubber har haft snøren ude for at sikre sig den rutinerede center. SISU og Værløse var begge inde i jagten, men valget faldt på Team FOG Næstved, som han også repræsenterede sidste sæson. Team FOG Næstved skriver på deres hjemmeside:
En af landets allerstørste profiler – Peter Johansen – der i sidste sæson spillede for Team FOG Næstved returnerer igen til Næstved i den kommende sæson. Peter Johansen skal i den kommende sæson udgøre det centerteam som man har villet sikre til den kommende sæson. Duoen Johansen/Roberts skal udfylde de helt centrale centerpositioner hos Team FOG Næstved i den kommende sæson.
Direktør for Team FOG Næstved Andreas Larsen siger: “Vi er glade for og stolte af at Peter vender tilbage til Næstved, hvor han er en populær spiller på holdet, hos klubbens fans og sponsorer. Peter Johansen er et godt navn for vores sponsorer, og det at vi har en af landets absolut bedste danske basketballspillere på holdet betyder også meget for os.”
Det har fra starten af sæsonen været målet at sikre en point guard samt to store centerspillere til holdet, så man blev styrket samlet set på disse afgørende positioner. Med Peter Johansen på holdet er mission lykkedes til fulde, hvilket er meget glædeligt. Team FOG Næstved satser på et hold, der er i bedre balance rent spillemæssigt i den kommende sæson.
“Tilgangen af Peter Johansen er glædelig. Peter Johansen bliver en stærk spiller for os i den kommende sæson, og jeg er desuden meget glad for, at vi har fået en god makker til Peter Johansen under kurven. Jeg tror, at det bliver rigtigt godt. Vi har nu en rigtig god stamme. Jeg er meget tilfreds med vores hold,” afslutter head coach Geof Kotila.
Peter Johansen har været nævnt i forbindelse med mange klubber i løbet af sommeren, men i sidste ende blev det Næstved. Han glæder sig nu til at komme tilbage på holdet.
Peter Johansen snittede i sidste sæson 17,3 point og 8,4 rebounds pr. kamp.

