CDL: Dre’s afløser er landet

Tyler

AALBORG: Hos Vikingerne i nord har man fundet en passende erstatning for sidste sæsons amerikanske center Dreshawn Vance. Han er en god forsvarsspiller og skytte, og så har han tidligere været Viking. Læs mere om Aalborgs nye mand i teksten under.

Vikings skriver på deres hjemmeside: I Aalborg Vikings nærede vi et stort ønske om at tilknytte Dreshawn Vance for endnu en sæson og var også langt i forhandlingerne med ham, inden han valgte os fra til fordel for et ophold i Tysk basketball. Dre var hele tiden helt ærlig omkring sine intentioner og vi har således kun positivt at sige om vores forhandlinger med ham.

Fandt selv på sin afløser
Allerede i den forgangne sæson pegede Dre på en af sine tidligere holdkammerater fra Cal Poly som en mulig fremtidig spiller på Vikings holdet. Og allerede længe inden forhandlingerne med Dre var endt, var der allerede en aftale på plads, med det der senere viste sig at være afløseren i stedet for en holdkammerat.

Nøgleordet er forsvar
Den nye spiller i Aalborg Vikings hedder Tyler McGinn og er valgt ud fra flere kriterier. Men den primære årsag til det netop blev ham, ligger i at han har haft samme forsvarscoach som Dre og er en fantastisk god skytte.

”Vi gik efter en profil, der kunne supplere eller erstatte Dre som omdrejningspunkt i forsvaret og at vi så fandt én, der i angrebet kan lukke hullet, der bliver efter Christian Thomsen, er jo helt forrygende,”siger en tilfreds Christian Rom, der har kigget en hel del dvd’er og youtube-clip igennem i løbet af forsommeren

Og sportschefen kan nu følge sin 198 centimeter høje amerikanske power forward i de første par træningspas: ”Tyler havde en lidt hård tur herover og det gik ikke helt efter planen for flyet det sidste stykke vej fra København til Aalborg, så han var ikke klar til at træne med i aftenens træning, men jeg glæder mig meget til at se ham i aktion” siger en spændt Christian Rom. I styrketræningslokalet er Tyler McGinn imidlertid bestået, for her har han allerede vist imponerende styrke.

En rigtig viking
Det er ikke første gang der står “Vikings” på Tyler McGinns visitkort. Han var således en af de markante profiler hos Vilpas Vikings i den Finske liga i sæson 2007/08. Siden da har den professionelle karriere været sat på vågeblus, men nu er der igen skruet op for ambitionerne.

Tyler McGinn har spillet på højt niveau i NCAA og var starter på sit Senior Year i Cal Poly og allerede nu ser det ud til hans personlighed er et rigtigt godt match til Aalborg Vikings’ resterende trup.

Det bliver spændende at følge Tyler og holdet I de næste par måneder frem til sæsonstart.

Læs også