AABYHØJ: Endnu et kendt ansigt har fundet vej til ligatruppen i Aabyhøj. Det drejer sig om den 22-årige Mathias Drægert, der også spillede for de grønne sidste sæson. Det skriver Aabyhøj på deres hjemmeside. Drægert siger om sin fortsatte tilstedeværelse i Århus-klubben.
“Jeg glæder mig rigtig meget og ser frem til en ny sæson. Jeg håber, at vi kan fortsætte den gode udvikling, vi satte i gang i forrige sæson. Jeg ser også frem til at løfte mit eget spil yderligere,” udtaler Mathias Drægert på Aabyhøjs hjemmeside.
I klubledelsen er man godt tilfreds med, at 203 centimeter høje Drægert fortsat spiller i grønt. Man håber også, at han kan lokke en kammerat til klubben, der også er kendt i klubben.
“Jeg er glad for, at Mathias fortsætter. Han spillede nogle gode kampe for os i sidste sæson og havde nogle vigtige minutter. Han var god for os, da Ed Morris blev skadet i løbet af sæsonen. Det er godt, at vi har fået en stor mand mere sammen med Ed. Nu håber jeg også, at Mathias’ gode ven, Thomas Sigsgaard, også spiller. Han er dog pt. ikke i landet, men vi har aftalt at tale sammen, når han er tilbage,” lyder det fra Per Lysdahl.

