AALBORG: Watch out Big Chris! Måske kommer der snart en spiller, der overgår alle Danmarks basket-kæmper. Hold øje med navnet Sami Eleraky. 210 centimeter høj, 110 kilo og en alder på bare 17 år. Fysikken alene burde sikre ham adskillige år i den danske basket top – som et minimum.
Fra Aalborg Vikings hjemmeside: Nu træder Sami Eleraky i den grad ind på scenen i Dansk basketballs bedste række. Aalborg drengen er med sine 210 cm lidt af en kæmpe og med en alder på kun 17 år, kan der godt ske at ryge adskillige centimeter mere på den i forvejen imponerende højde.
Og det er ikke kun pga. højden at Sami bliver kaldt ”en kommende storspiller”. Selvfølgelig er han godt hjulpet på vej, men uden et vist motorisk talent og hårdt arbejde hjælper det ikke meget, mod den fysik man møder fra modstanderne i Canal Digital Ligaen. Og med en vægt på 110 kg er Sami godt på vej til at blive i stand til at matche selv de største af ligaens centerspillere.
Tilbud fra mange sider
Så der er på alle måder tale om en stor nyhed, når Aalborg Vikings tilknytter ham i forbindelse med 1. holdet. For der har virkelig været bud om knægten fra Aalborg Øst, som først startede med basketball for 2½ år siden:
”Jeg startede med at spille på banerne i kvarteret og Carsten Hermansen(tidligere træner for Vikings) tog fat i mig nogle gange og så begyndte jeg at spille. Det er gået vanvittigt stærkt og selvom jeg har fået masser af tilbud og udlandet kalder, så gør jeg skolen færdig i Danmark,” siger hovedpersonen, som er født i Danmark men har egyptiske forældre.
Han er lige startet på 2. G og drømmen er ikke 100% konkret, men går man lidt til ham, så kan han alligevel godt afsløre lidt:
”Jeg holder mulighederne åbne, dog kunne Spanien eller et college ophold i USA kunne være rigtigt spændende, men nu har jeg besluttet mig for at lade Aalborg Vikings hjælpe mig med min udvikling og en god start på karrieren”.
Landsholdsspiller
I Aalborg vil vi gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe Sami med en god start og som nyudklækket u18 landsholdsspiller, så har Sami Eleraky fået et udstillingsvindue mere.
Han har således også lige været en tur i Israel og spille EM for U18 og her gjorde han god figur på holdet, som Thomas Quaade også er træner for.
Om sit nye fyrtårn siger cheftræneren: “Sami har lige overstået sin 2. hele sæson som basketball spiller. Han er i gang med en utrolig spændende udvikling. Blot lige fyldt 17 år og har en helt imponerende basketball krop. Ja, man kan vist roligt sige at han er født til at spille basket. Selvom han stadig er ynglingespiller, så har vi valgt at rykke ham op i ligatruppen. Nu må vi se hvordan hans udvikling fortsætter, men vi forventer at kunne benytte ham i kampe allerede fra denne sæson.”
Aalborg Vikings og Sami Eleraky starter sæsonen d. 26.09.10. Inden da er der masser af spændende træningskampe i Aalborg Stadionhal. Følg tidspunkterne her på hjemmesiden.


Sejt! Det er helt klart godt for udviklingen af dansk basket, at de unge spillere får chancen på ligaholdene. Spil forståelse er måske ikke hans store force, men hvad kan man forvente af en spiller, som kun har spillet i to år! Han har vildt meget “up-side” og kan blive virkeligt god, hvis han arbejder hårdt og tager det seriøst. God vind!
http://www.tv2nord.dk/artikel/168956:Sport–Stortalent-paa-kontrakt-i-Aalborg