NBA: Orlando sikrer sig skarpskytte

En af ligaens bedste skytter de seneste mange sæsoner forlader en klub med nytilkomne megastjerner, og tilslutter sig et allerede etableret tophold, nemlig Orlando Magic.

Navnet er Quentin Richardson, og han vil ifølge kilder tæt på forhandlingerne, skrive under med Orlando Magic inden alt for længe. Richardson spillede sidste sæson for Miami Heat, og har desuden optrådt for Los Angeles Clippers, Phoenix Suns og New York Knicks. En veteran som ved hvad der kræves, og frem for alt en fantastisk god skytte som vil give Orlando endnu et våben mod double-teams af Dwight Howard. Richardson scorede 8.9ppg. tog 4.9 rebounds og ramte tæt på 40 % af sine skud fra 3 points-land sidste sæson.

Ankomsten af Richardson, betyder med al sandsynlighed at Orlando ikke vil forlænge aftalen med Matt Barnes, som ellers gjorde rigtig god figur for holdet, primært i forsvaret. Der er fortsat tvivl om JJ Redick, som har fået et tilbud af Chicago Bulls, men da han er restricted free agent, kan Orlando beholde ham hvis de matcher det tilbud Bulls har givet ham. Med købet af Richardson, vil det dog ikke være en katastrofe at miste Redick, men træner Van Gundy vil eftersigende gå langt for den tidligere Duke profil.

Læs også

Tags: