Når landsholdet 5. juli tager hul på EM i C-gruppen har den nyindsatte landstræner Peter Hoffman høje forventninger til de danske tropper. Han anser forberedelserne i den danske lejr som noget nær perfekte, før holdet rejser til Malta fra København lørdag middag, og derfor tror træneren også på, at holdet kan nå langt.
“Jeg vil ikke have gjort noget anderledes, og jeg er meget fortrøstningsfuld omkring vores forberedelser. Jeg forventer, at vi står i en semifinale den 9. juli,” lyder det fra Peter Hoffman, der også ser Danmarks muligheder for at vinde turneringen som gode.
Skotland sværest i gruppen
Her bliver første bump på vejen Skotland. På papiret er Skotland seedet som det andet bedste hold i gruppe B, mens Danmark er seedet som det bedste. Derfor skulle første modstander i gruppen altså også være den sværeste, hvis man kigger på seedningen. I den anden gruppe er det Moldova, der har favoritværdigheden.
Peter Hoffman ved ikke alverden om Skotland, men han har forhørt sig hos andre trænere om det skotske landshold, og ved hvilke spillere, der skal holdes øje med, og hvordan de spiller. En ting er dog sikkert. Førsteseedet eller ej – holdet kommer ikke sovende til sejrene på Malta.
“Vi skal spille en god gang basket, og undgå at spille en omgang hyggebold,” siger Peter Hoffman.
Sætter penge på at sejrene kommer
I sidste ende kommer det dog mest an på, hvordan det danske mandskab præsterer som en enhed, og her kommer det gode holdspil før enkeltmandspræstationerne, ifølge Hoffman.
“Hvis vi kan spille sammen som et hold og på det niveau, vi er istand til, vil jeg gerne sætte penge på, at sejrene kommer helt af sig selv,” lyder det fra Peter Hoffman, der håber at holdet leverer en lige så stor indsats, som det har gjort til træning.
Tvivl om starterne
På nuværende tidpunkt har landstræneren endnu ikke afgjort, hvilken konstellation, der får lov at åbne EM-ballet på Malta. Til de mange forudgående træninger og træningskampene, har Hoffman prøvet forskellige opstillinger af – alle gode og med hver deres fordele alt efter situation og modstanderhold.
Nicolai Iversen og Peter Johansen er på nuværende tidspunkt de eneste, der er sikre på at starte i åbningskampen mod Skotland. Dels på grund af deres evner og størrelse, men også på grund af deres, i forhold til resten af holdet, store rutine i landsholdssammenhæng.
I seneste test mod Norge spillede Hoffman med Frederik HN som point guard, Andreas Jakobsen som shooting guard, Mikkel Plannthin som shooting forward og Peter Johansen og Nicolai Iversen under kurven.
Men alle 12 spillere kan spille, fortæller landstræneren. I sidste indbyrdes træningskamp var scoren efter 40 mintter 71-71, hvilket siger noget om, at de startende fem ikke nødvendigvis er givet på forhånd.
Følg det danske landshold her på Fullcourt.dk under EM-turneringen
[poll id="3"]
Grupperne
Gruppe A: Wales (4), Andorra (2), Moldova (1), Gibraltar (3).
Gruppe B: Malta (4), Skotland (2), Danmark (1), San Marino (3).
I gruppespillet spiller alle mod alle, hvorefter der spilles semifinaler og finaler.
Program
05-07-2010 kl. 18.00 Danmark vs. Skotland
06-07-2010 kl. 18.00 Danmark vs. Malta
05-07-2010 kl. 18.00 Danmark vs. San Marino
Holdet (fra FIBA.com)
| Name | Pos. | Height |
| Chris Christoffersen |
C |
2.18 |
| Adama Darbo |
PG |
1.90 |
| Casper Hesseldahl |
F |
1.98 |
| Nicolai Iversen |
F |
2.05 |
| Andreas Jakobsen |
G |
1.87 |
| Peter Johansen |
FC |
2.04 |
| Nicholas Kjaerholt |
SF |
1.95 |
| Peter Knudsen |
SG |
1.94 |
| Christian Lindberg |
PG |
1.95 |
| Julian Nesta Mc Farlane |
||
| Peder Mikkelsen |
||
| Frederik Nielsen |
PG |
1.80 |
| Chris Nielsen |
||
| Mikkel Plannthin |
PG |
1.93 |
| Morten Sahlertz |
F |
1.98 |
| Rasmus Soeby |
G |
1.91 |
| Henrik Thomsen |
PF |
2.02 |

