Og håndboldstjernen Bojana Popovic tager med på grund af Petars velbefindende her i Danmark. I længere tid har han nemlig ikke haft det godt i Viborg og nu er parret blevet enige om at rejse hjem til Montenegro. Hendes kontrakt løb ellers til 2012, men hun er nu blevet enig med Viborg HK om at stoppe samarbejdet. Det betyder samtidig et farvel til tidligere Randers Cimbria og Team FOG Næstved spiller Petar Popovic.
“Jeg ville meget gerne have fuldført de sidste to år af min kontrakt, men der er ting, som betyder mere end håndbold, og det er meget vigtigt for mig, at min mand også er glad. Ellers kan jeg heller ikke fungere optimalt på banen,” siger Bojana Popovic til Ritzau.
Petar Popovic har ikke spillet i Canal Digital Ligaen siden Randers Cimbria gik konkurs sidste sæson.

