CDL: Ingen ligabasket til den yngste Nielsen

Mike-Nielsen

RANDERS: Flere sagde Aalborg Vikings, hvor storebror Nicky Nielsen for tiden er en del af holdet, men for nu bliver den yngste af de fire Nielsen-brødre, Mike, i Randers.

Det blev ellers til en hel del spilletid for Mike Oliver Dahl-Schmidt Nielsen, som hans fulde navn er, under den tidligere Randers Cimbria-træner Mark Collins. 19-årige Mike Nielsen snittede i sidste sæson 22 minutter på banen, 7.2 points og 2.0 rebounds, og så derfor ud til sagtens at kunne begå sig i den bedste række i landet. Det er dog heller ikke dér skoen trykker, men derimod et ønske om at gøre sin uddannelse færdig og god gammeldags loyalitet overfor klubben, der fra næste sæson spiller i 2. division.

“Jeg har besluttet mig for at blive i Randers næste år, for at forsøge at hjælpe dem op i ligaen igen. Jeg havde ellers haft lidt kontakt med Ålborg Vikings om at spille deroppe næste år, men det ville blive for besværligt, fordi jeg skal gå på 3. år på handelsskolen, og det vil jeg gerne lige færdiggøre,” lyder det fra Mike Nielsen, der har spillet i Randers hele sit basket-liv, og ser ud til at fortsætte på samme måde næste sæson.

Læs også