ÅRHUS: Bakken Bears har tegnet et et-årig kontrakt med amerikaneren Charlie Burges. Dermed ser mesterskabskandidaterne ud til at være kommet et godt stykke hvad angår truppen til den kommende sæson. Charlie Burgess, der er født og opvokset i New York, har spillet på det amerikanske collegehold Texas Tech hos den berømte amerikanske coach og OL-guldvinder, Bobby Knight, og Bakken Bears coach Philip Dejworek er begejstret for den nye 26-årige bjørn.
“Charlie kommer med en god basketballuddannelse. Han har spillet for coach Knight, der er den mest vindende af alle NCAA coaches, og som er den bedste basketball coach nogensinde. Endvidere er det ekstremt vigtigt, at Charlie har international erfaring med Belizes landshold, og at han faktisk havde lyst til at spille for undertegnede igen,” siger Bakken-træneren på Bakken Bears hjemmeside.
Burges har dobbelt statsborgerskab – et i USA og et i Belize, hvor han også spiller på landsholdet. Han forventes til Danmark midt i august.
Se Charlie Burgess highlights fra den finske liga her.
Om Charlie Burgess:
186 cm, guard.
Født: 3. april 1984 i Harlem, New York.
Karriere: Howard Junior College (2004-06), Texas Tech University (2006-08), Sayago, Uruguay (2008-09), Salon Vilpas, Finland (2009-2010)

Fedt at i er så opdaterede med nyheder!
Men kunne i ikke peppe de her nyheder op med en udtalelse fra klubben/spilleren?
Hej Jones. Tak for det, vi gør vores bedste! Mht. Udtalelser: Det forsøger vi skam også, og det er også tilfældet i langt de fleste af vores artikler. I overståendes tilfælde befinder Burges sig stadig i udlandet, og derfor er folk som regel lidt sværere at fange. Derfor har vi ladet os “nøjes” med den udtalelse, som Bakken Bears har fået fra træner Phillip D.