NÆSTVED: Efter et års fravær fra den danske liga vender den 22-årige guard Rasmus Wurr tilbage til Team FOG Næstved. Et collegeophold i Canada har indtil nu holdt Wurr væk fra Canal Digital Ligaen, men fra næste sæson er han igen en del af holdet.
“Rasmus var en vigtig del af Team FOG Næstveds trup for 2 år siden, og det betyder meget for holdet og klubben, at han endnu engang er klar til at tørne ud for Næstved-holdet. Rasmus’ indstilling til træning og basketball er fantastisk og hans glæde og hårde arbejde bliver en gevinst for os alle,” skriver klubben på sin hjemmeside.
Wurr har været på Jasper High School og senest Concordia University College of Alberta.
Sidste gang Rasmus spillede for Team FOG Næstved snittede han godt 9 minutter og 2 point pr. kamp.
Højde: 190
Vægt: 75
Alder: 22
Position: Guard
Se Concordia Universitys hjemmeside


Godt at det er blevet muligt at kommentere, så er det værd at bemærke, at Concordia er et canadisk college…
Hej CV. Godt du er vågen, det halter lidt med geografien her på Fullcourt :)