FALCON: Tidligere SISU CPH’er, 26-årige Henrik Thomsen og tidligere Herlev-spiller Andreas Heinung skifter til Falcon i 1. division. Henrik Thomsen siger om skiftet:
”Grunden til mit valg af ny klub skal ses på baggrund af en stor ny udfordring. Falcon Basket har igangsat et nyt spændende projekt, som handler om at føre herreholdet op i den bedste danske række og skabe en konkurrencedygtig klub, der kan repræsentere København i dansk elite basket. Det har altid været min drøm at være med til at løfte dansk
basket op på et højere niveau, og dette projekt ser jeg som en oplagt mulighed for netop dette,” udtaler Henrik Thomsen.
Landsholdsspiller et sjældent syn i 1.division Head coah Henrik Koll og Henrik Thomsen har kendt hinanden siden tiden på Oure Idrætsefterskole, og nu kommer de til at fungere side om side, som træner og spiller.
“En dansk A-landsholdsspiller er et sjældent syn i 1. Division, og aftalen med Henrik Thomsen er intet mindre end et scoop for os. Henrik er en leder, og han står for netop de værdier, som vi ønsker at bygge vores hold på. Han arbejder stenhårdt til træning og stiller altid høje krav til sig selv og sine holdkammerater. Vi er stolte over, at Henrik har valgt at blive en del af Falcon og føler, at hans tilstedeværelse giver vores projekt både troværdighed og bæredygtighed,” lyder det fra head coach, Henrik Koll.
Vindermentalitet bydes velkommen
Den 7. maj meldte Herlev basket ud, at Andreas Heinung formentlig ville være væk, når den nye sæson gik i gang. Nu er han at finde i Falcon til coach Kolls store tilfredshed.
” Med Andreas på holdet tager vi et stort skridt i den rigtige retning. Andreas er ikke alene en dygtig spiller men også en vinder, der forstår at gå forrest, når det gælder. Han har en evne til at presse sig selv, og hans vindermentalitet bliver et meget vigtigt aktiv for os,” siger Henrik Koll om Falcons nye point guard.


“Falcon
Basket har igangsat et nyt spændende projekt, som handler om at føre herreholdet op i den
bedste danske række og skabe en konkurrencedygtig klub, der kan repræsentere
København i dansk elite basket”
Har de ikke prøvet det i 10 år i træk nu?
JO, jo, men du må da indrømme, at Thomsen og Heinung hjælper gevaædigt på ambitionerne!