Ed Morris tilbage i Aabyhøj

Åbyhøj IF

PRESSEMEDDELELSE

Ed Morris vender tilbage til Aabyhøj Basket

Én af de mest dominerende spillere i den danske basketliga, Canal Digital Ligaen, i sæsonen 2009-2010, vender tilbage til Aarhus. Det er lykkedes Aabyhøj Basket at sikre sig Ed Morris på en ét årig kontrakt gældende for sæsonen 2010-2011. Ed Morris, hvis fulde navn er Edward Bernard Morris Jr. , forlod Aabyhøj i april måned, til fordel for et lukrativt engagement i en australsk klub. Han nåede 23 kampe for Aabyhøj Basket.
Inden Ed forlod Aabyhøj, gav begge parter tilsagn om, at de ville holde kontakten ved lige, med henblik på en aftale for den kommende sæson.

“Gennem de sidste 2 mdr. har vi jævnligt været i kontakt med Ed og hans agent. Ed har været meget glad for klubben og byen Aarhus, og var meget interesseret i at vende tilbage, men forhandlinger har været vanskelige, idet Ed´s økonomiske krav, med rette, har været en hel del større end tidligere. Ed har haft en forrygende sæson, efter min mening har han været den bedste udlænding i ligaen. Mange andre , herunder udenlandske klubber, har været ude efter hans autograf, og vi måtte derfor kigge dybt i lommerne, inden vi kunne sige ja til en aftale” udtaler formand for herreligateamet Per Lysdahl.

“Ed har lige fra starten være vores “ønskespiller” og vi er derfor utrolig glade og stolte over, at vi kunne løfte denne opgave og vi glæder os meget til at få Ed tilbage. Ed er utrolig dygtig i både angreb og forsvar, hvilket nedenstående statistikker beviser, og han bliver en vigtig brik i udviklingen af vort unge talentfulde hold” , slutter Per Lysdahl.

Lidt statistik om Ed –  sæsonen 2009-2010 Canal Digital Ligaen :
4. mest scorende med et snit på 21,6 pts. pr. kamp
Nr. 1 på angrebsrebounds med 3,87 i snit
Nr. 4 på forsvarsrebounds med 6,22 i snit
Nr. 2 på blokeringer med 2,26 i snit

Læs også

Tags: