CDL: Sahlertz til HIC

Horsens IC sahlertz

Den 21 årige landsholdsspiller Morten Sahlertz vil i den kommende sæson spille for HIC. Morten Sahlertz spillede i sidste sæson for Bakken Bears, hvor han spillede ca 15 minutter pr. kamp og scorede 5, 4 point. Morten Sahlertz er en del af det danske landshold, som i næste uger tager til Malta for at spille mod blandt andet Skotland og Wales. Han har tidligere spillet 4 landskampe og 27 ungdomslandskampe.

Morten Sahlertz er 198 centimeter høj og spiller forward. Hans styrker er især 3 point skuddet og godt forsvar. Samtidig er Morten hurtig og bevæger sig godt i forhold til sin størrelse. Dennis Nielsen udtaler:

” Med Morten får vi en af de mest talentfulde unge spillere i Danmark. Han har et rigtig stort potentiale, som endnu ikke er blevet 100 % indfriet. Det tror jeg det kan blive i HIC, hvor han uden tvivl vil komme til at spille en vigtig rolle.”

Morten Sahlertz, som fik sin debut hos Bakken Bears som 17 årig i 2006 udtaler:

” Jeg ser frem til en spændende sæson med HIC, hvor jeg forventer vi skal kæmpe med i toppen. Personligt ser jeg frem til nye udfordringer, hvor jeg skal ud og prøve noget nyt i en spændende klub.”

Læs også

Tags: